Psykisk vold - find vejen til sund kærlighed


PSYKOLOG VITHA WEITEMEYER OM SIT MANGEÅRIGE SAMARBEJDE MED PSYKISKVOLD.DK OG POWERKVINDERNE.DK

Mit samarbejde med Powerkvinderne


Af psykolog Vitha Weitemeyer


Jeg har været tilknyttet Powerkvinderne som samarbejdspartner siden 2011, hvor Anne-Mette Barfod kontaktede mig, fordi hun havde spottet, at jeg arbejder med kærlighedsafhængighed og med, hvordan man bliver bedre til at tage vare på sine egne grænser og behov som kvinde. Hun mente, at jeg
kunne være med til at give kvinder styrke og tro på sig selv.


Anne-Mette lavede et interview med mig, hvor jeg fortalte om mit arbejde med at hjælpe kvinder, som sidder fast i nedbrydende parforhold. Hendes interesse for mit tema var i sig selv opløftende, og jeg har gennem de år, jeg har kendt Anne-Mette, været utrolig glad for den måde, hun har givet anerkendelse og opbakning til mit arbejde. Interviewet blev straks offentliggjort på Powerkvinderne, og en artikel, jeg selv havde skrevet om emnet, blev også lagt ud på sitet.


Med tiden er der kommet mere til. Mine artikler og interviews bliver læst af mange, hvilket i sig selv er en  enorm tilfredsstillelse, for det er dejligt at vide, at der er nogle mennesker derude, som føler sig hjulpet af
det, de læser. Men jeg får også trafik til mine egne hjemmesider via min forbindelse med Powerkvinderne og hjemmesiden ’Psykiskvold.dk’.


I 2015 udgav jeg bogen ’Forelsket i en drøm – når kærlighed bliver til besættelse’ på forlaget Frydenlund. Bogen er blevet markedsført på Powerkvinderne og Psykiskvold.dk, og den bliver solgt hos forlaget
Powerpress. Så alt i alt har jeg fået meget godt ud af at sige ja til at samarbejde med Powerkvinderne og Psykiskvold.dk:


✓ Et meningsfuldt samarbejde
✓ Positiv opbakning
✓ Læste artikler og interviews
✓ Trafik til mine egne sites
✓ Likes på Facebook
✓ Omtale og salg af min bog
✓ og så mangler jeg vist lige at nævne: Tilgang af klienter til min praksis og dermed en øget indtjening!