Psykisk vold - find vejen til sund kærlighed


PSYKISK VOLD ER DEN MEST UDBREDTE FORM FOR PARTNERVOLD

Alt for mange mennesker er udsat for psykisk vold, og derfor har Powerkvinderne siden 2015 arbejdet for at oplyse om volden. Ifølge Vive er det særligt kvinder, der er ramt, men også mænd er udsatte


Over tre gange så mange kvinder som mænd bliver udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Det viser en undersøgelse, der er gennemført af VIVE i 2018, der for første gang sætter tal på fænomenet..


"Uanset, hvilken form for partnervold vi taler om, så går den hyppigere ud over kvinder end mænd. Men risikoen er suverænt størst, når det gælder den psykiske vold", siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der er forfatter til rapporten.


Den psykiske vold rammer kvinder tre gange hyppigere end mænd, mens andre former for partnervold rammer dobbelt så ofte.


Psykisk partnervold er i rapporten defineret som et mønster af vedvarende nedgørende handlinger, der kan have tendens til at eskalere over tid. Volden kommer til udtryk som trusler, nedværdigende behandling, manipulation eller kontrollerende adfærd, og i sidste ende kan ofret blive berøvet frihedsrettigheder.


Psykisk vold er nedbrydende

"Tidligere undersøgelser har peget på, at de mennesker, der er udsat for den psykiske vold, finder den meget nedbrydende. Desuden kan den være en forløber for fysisk partnervold", siger Mai Heide Ottosen.


"Vi kan se, at mennesker, der er udsat for partnervold, trives betydeligt dårligere end dem, der ikke er. Vi kan også se, at psykisk vold fører til lige så dårlig trivsel som fysisk vold. Og jo flere former for partnervold man er udsat for, jo ringere trives man", påpeger seniorforskeren.


Af rapporten 'Kvinder på krisecenter' fra 2021 fremgår det, at vold sætter dybe spor i kvinders liv og har negativ påvirkning på kvinders trivsel, mentale sundhed og krop. Nogle voldsudsatte kvinder kommer relativt hurtigt videre og får en velfungerende hverdag, mens andre kvinder kæmper med alvorlige konsekvenser fra volden resten af livet. Rapporten bygger på et ph.d.-studie af Sarah Bøgelund Dokkedahl, under vejledning af professor Ask Elklit, fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og medvejleder overlæge Trine Rønde fra Center for Voldsramte. Rapporten er udgivet af Syddansk Universitet i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet.

..

Traumatiske at være udsat for vold

En traumatisk begivenhed fremkalder en emotionel respons, som kan være
kendetegnet ved frygt og stress, og som kan have vidtrækkende sociale, psy-
kiske og økonomiske konsekvenser. Partner- og familierelateret vold er eksempler på traumatiske begivenheder,som et menneske kan opleve. Denne type af traumer kan have særligt alvorlige konsekvenser for individet, hvilket skyldes en bevidsthed om, at det er nogen, man måske elskede eller stolede på, der har gjort én skade. Dette kan desuden gøre det vanskeligere at bearbejde traumet, fremgår det af rapporten.


Partnervold er en kendt risikofaktor for Posttraumatisk stressforstyrrelse

(PTSD), idet mellem 31 og 84 procent af de kvinder, der er udsat for partnervold, udvikler PTSD. PTSD kan blive kronisk, særligt hvis det forbliver ubehandlet.Derfor er det vigtigt at få mere viden om, hvordan sådanne symptomer udvikler sig blandt kvinder på danske krisecentre.


Størst sammenhæng mellem psykisk vold og traumesymptomer

Psykisk vold har de mest negative psykiske konsekvenser på det psykiske helbred. 


For flere af kvinderne har volden sat så dybe spor, at de ikke tror, at de nogen-
sinde slipper fri af voldens konsekvenser. Det følgende citat er udtalt af en
kvinde, mange måneder efter hun er fraflyttet krisecentret. Her omtales
voldens konsekvenser som et nyt livsvilkår, man skal lære at leve med.


- Og jeg tror faktisk, at jeg er nået til den erkendelse, at jeg nok aldrig rigtigt helt
kommer mig over det. Forstået på den måde, at der er nogen traumer, som sidder
der, som nok aldrig helt går væk (..) men jeg bliver bedre og bedre til at håndtere
det, når det kommer.

.

I modsætning til krisecentrets trygge rammer, så beskriver kvinderne mødet
med andre myndighedsinstanser som en stressfaktor, som var forbundet med
ubehag og nye episoder med vold. Myndighedsinstanser kan fx være Familie-
retshuset eller kommunen. Kvinderne beskriver blandt andet, at de ikke er
blevet troet på, har følt sig mistænkeliggjort, og at møder og kommunikation
gennem andre myndighedsinstanser ofte har medført tilbagefald i forhold
til de psykiske symptomer, de oplevede, som eksempelvis søvnproblemer.


Volden stopper ikke, selv om kvinden forlader sin partner
Forekomsten af nye episoder af vold var høj både under (57.3%) og efter op-
holdet (38.1%). De nye episoder med vold var primært vold af psykologisk
truende karakter, fx psykisk eller økonomisk vold.


Det giver mening, at det netop er den psykiske vold, der kan fortsætte under et ophold, da krisecentrenes fysiske barrierer kan beskytte mod fysisk vold. Psykisk vold handler grundlæggende om magt og kontrol, som netop er det, voldsudøveren mister, når kvinden opsøger hjælp. Derfor kan man også forestille sig, at den psykiske vold i nogle tilfælde vil intensiveres, når kvinden opsøger hjælp, i voldsudøverens forsøg på at genskabe kontrollen og magtforholdet.
Voldsudsatte kvinder kan være nødsaget til fortsat at have kontakt med volds-
udøveren, hvis man fx skal indgå en skilsmisseaftale, afklare bodeling el-
ler hvis man gennem fælles barn er forpligtet til at sikre samvær.


Kilder: vive.dk og kvindehjemmet.dk

Hvis du er udsat for psykisk vold, er pårørende eller blot gerne vil blive klogere på psykisk vold, er du velkommen til at følge os på Facebook eller Instagram, hvor vi poster inspiration, artikler, interviews og citater.

Symptomer på PTSD


PTSD er særligt kendetegnet ved tre kernesymptomer, som lidelsen diagnosticeres ud fra (WHO, 2018). Der er dog mange andre symptomer, som overlapper i symptom-billedet, fx depression, angst, misbrug og selvmordstanker.


De tre kernesymptomer for PTSD er:


1. Genoplevelse: Dette symptom er karakteriseret ved gentagne, invaderende og belastende erindringer om, hvad der er sket. Det kan blandt andet komme til udtryk ved tilbagevendende og belastende drømme eller invaderende tanker, som forstyrrer ens daglige liv. Genoplevelse
kan komme til udtryk ved intens psykisk stress eller fysiologiske reaktioner ved oplevelser eller begivenheder, der minder om den traumatiske begivenhed, fx lugte, lyde eller geografiske placeringer. I nogle tilfælde kan der opstå såkaldte dissociative reaktioner. Disse, bedre kendt som
flashbacks, kan resultere i, at personen føler og agerer, som om den traumatiske begivenhed sker igen. Ofte resulterer genoplevelserne i stærke og overvældende følelser som frygt og rædsel.


2. Undgåelse: Dette symptom er karakteriseret ved, at personen vedvarende forsøger at undgå forskellige ting, der kan være forbundet med begivenheden. Her er ikke kun tale om undgåelse af situationer, aktiviteter og steder, der kan minde om begivenheden, men også om undgåelse af tanker og følelser forbundet med traumet. Mange udvikler 
undgåelsesstrategier, som kan være mere eller mindre bevidste. Måske tager personen omveje for at undgå en specifik bydel eller har fjernsynet kørende om natten, så man ikke skal være alene med sine tanker.


3.Øget vagtsomhed: Øget stress og vagtsomhed er det tredje symptom, som kendetegner PTSD. Den forhøjede vagtsomhed skal være opstået efter den traumatiske begivenhed, før det kan betragtes som et symptom
på PTSD. Eksempler på denne øgede vagtsomhed kan være irritabilitet, vredesudbrud, destruktiv adfærd, overvagtsomhed, lavere tærskel for forskrækkelser, koncentrationsbesvær og vanskeligheder ved at falde i
søvn eller generelt at sove igennem.


Kilde: Kvinder på krisecenter, som bygger på et ph.d.-studie af Sarah Bøgelund Dokkedahl, under vejledning af professor Ask Elklit, fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og medvejleder overlæge Trine Rønde fra Center for Voldsramte. Rapporten er udgivet af Syddansk Universitet i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet.