Kvinder bliver stadig diagnosticeret senere og behandlet ud fra viden om mænds kroppe. Stine Bosse vil gøre Europa til frontløber for forskning i kvinders sundhed – og mener, at læger skal blive langt bedre til at lytte til kvinders symptomer og tage dem alvorligt
6. marts 2026
Af Anne-Mette Barfod
Jeg interviewede Stine Bosse første gang i 1990’erne. Hun var allerede dengang en af dansk erhvervslivs mest markante skikkelser og administrerende direktør i Tryg. Hendes kalender var fyldt til bristepunktet, så jeg fik audiens en tidlig morgen kl. 8.15.
Et minut før aftalt tid rullede en blankpoleret, mørk bil op foran bygningen. En privatchauffør steg ud og åbnede døren. Ud trådte Stine Bosse i jeans og pels – en travl karrierekvinde med et fast blik og et tempo, der signalerede, at der ventede mange beslutninger den dag.
Jeansene er stadig en del af hendes garderobe, da jeg nu – mange år senere – møder hende igen, denne gang på Christiansborg. Vi sætter os i Provianthuset på Slotsholmen, som blev opført i 1604 under Christian IV som proviantlager for flåden. I dag sidder Stine Bosse i Europa-Parlamentet for Moderaterne, og en af hendes hjertesager er kvinders sundhed.
En EU-alliance for kvinders sundhed
I sit arbejde i Europa-Parlamentet er Stine Bosse medinitiativtager til en gruppe, som samler politikere på tværs af partier og lande for at styrke fokus på kvinders sundhed: Intergroup for Women’s Health. Formålet er at fremme forskning, sikre bedre data og skabe større opmærksomhed om sygdomme og sundhedsproblemer, der særligt rammer kvinder.
Det var i arbejdet med denne gruppe, at det for alvor gik op for hende, hvor stort videnshullet stadig er, når det gælder kvindekroppen:
”Vi er ikke foran i Danmark, når vi taler kvinders sundhed – selv om vi godt selv kan forfalde til at tro det,” siger hun og nævner Irland som et foregangsland, der i flere år har arbejdet systematisk med problemet.
”Irland har i flere år arbejdet systematisk og forskningsbaseret med kvinders sundhed. Kvinder går tit til lægen, men undersøgelser viser, at lægerne ikke altid er gode nok til at lytte til dem. Derfor har irske læger gennemgået træning, så de har lært at lytte og tage kvindernes symptomer alvorligt. Det har ført til, at andelen af læger, som føler, at de er blevet bedre til at lytte til kvinderne, er steget.”
Et tydeligt eksempel på et område, hvor forskningen længe har været begrænset, er sygdommen endometriose. Det er en sygdom, som rammer omkring hver tiende kvinde i den fødedygtige alder globalt. Ved endometriose vokser væv, der minder om livmoderslimhinden, uden for livmoderen, hvilket kan føre til stærke smerter, kronisk inflammation og i nogle tilfælde fertilitetsproblemer.
”Jeg har selv en datter, som lider af endometriose, som er en underbelyst sygdom. I det hele taget er kvinders sundhed underbelyst.”
Ny teknologi kan give ny indsigt i kvindekroppen
Ifølge Bosse skyldes en del af problemet, at kvindekroppen er biologisk mere kompleks. Hormoner, cyklus og forskellige livsfaser betyder, at symptomer og sygdomsforløb ofte ser anderledes ud hos kvinder end hos mænd. Historisk har det gjort medicinsk forskning i kvindekroppen vanskeligere, og derfor er mange behandlinger i årtier blevet udviklet og testet primært på mænd.
Men nu åbner teknologien nye muligheder. Den danske AI-supercomputer Gefion kan analysere enorme mængder sundhedsdata og med sin kolossale regnekraft finde sammenhænge og mønstre, som tidligere var umulige at kortlægge.
For eksempel kan forskere analysere millioner af datapunkter på én gang ud fra anonymiserede sundhedsjournaler og opdage sammenhænge mellem hormonelle forandringer, genetiske markører og sygdomsforløb. Et symptom, der tidligere blev betragtet som isoleret, kan pludselig vise sig at være en del af et større mønster. Professor Henriette Svarre Nielsen fra Københavns Universitet har fremhævet, at avanceret databehandling kan give forskere en helt ny forståelse af kvindekroppens biologi.
Når symptomer ser anderledes ud hos kvinder
Et klassisk eksempel på kønsskæv viden i medicinen er hjertesygdom.
”I mange år blev symptomer på hjerteanfald beskrevet ud fra mænds symptomer – typisk kraftige brystsmerter, der stråler ud i venstre arm. Kvinder oplever ofte andre tegn, blandt andet åndenød, kvalme, smerter i ryg eller kæbe og en usædvanlig træthed,” påpeger Stine Bosse.
”Hvis vi ikke har den viden, vil der være kvinder, som ikke får den nødvendige hjælp, hvilket kan få katastrofale konsekvenser.”
Hun peger også på, at historiske forestillinger om kvinders psyke stadig kan spille en usynlig rolle i vores sundhedskultur. I århundreder blev mange af de symptomer, kvinder oplevede, forklaret med diagnosen hysteria – en historisk diagnose, som blev brugt til at forklare en række symptomer hos kvinder.
Behandlingen kunne i 1800-tallet bestå i, at lægen manuelt stimulerede kvindens kønsorganer for at fremkalde det, man dengang kaldte et ”hysterisk anfald”. Senere udviklede læger mekaniske apparater til formålet – en historie, der er blevet dramatiseret i filmen Hysteria.
”Når sådan en fordom ubevidst overlever kulturelt, kan det få selv de bedste læger til at tænke, at kvinders beskrivelser af smerte nok skal tages med et gran salt,” siger Stine Bosse.
Sundhed handler også om mænd
Kønsstereotyper påvirker ikke kun kvinders sundhed. De spiller også en rolle for mænds helbred – ofte på en anden måde.
”De gamle kønsstereotyper hænger ved. Det ser vi for eksempel, når mænd ikke går til lægen i tide. Men også når langt flere mænd end kvinder begår selvmord i stedet for at søge hjælp hos en psykolog eller psykiater,” påpeger Stine Bosse.
Mænd opsøger generelt sundhedsvæsenet sjældnere end kvinder og venter ofte længere med at søge hjælp. Den danske psykolog Svend Aage Madsen har i mange år arbejdet med mænds sundhed og peger på, at kulturelle forestillinger om maskulinitet kan gøre det svært for mænd at række ud efter hjælp.
”Mange mænd vokser stadig op med forventningen om, at man skal klare problemer selv, holde følelser tilbage og vise styrke – også når man har det dårligt. Det kan føre til, at mænd ignorerer og skjuler symptomer på sygdom. Det er det med, at stærke mænd ikke græder. Derfor skal vi også have fat i mænd,” siger Bosse.
Overgangsalderen kræver mere viden
Et andet område, hvor der stadig mangler forskning, er overgangsalderen.
”Min gamle farmor sagde altid, at man skal holde sig i gang, når man har rundet de 50 år. Det er et fint råd, men det er ikke nok, for vi har også brug for langt mere viden om menopausen.”
Ny forskning peger på, at op mod 97 procent af kvinder oplever gener i overgangsalderen, som kan påvirke både livskvalitet og arbejdsliv. Derfor glæder det Stine Bosse, at vi nu i Danmark etablerer Center for Kvinders Sundhed med en bevilling på 160 millioner kroner over tre år til forskning i sygdomme og sundhedsproblemer, der rammer kvinder.
”Det er en god start. Og hvis vi er 10 EU-lande, der går sammen om at forske i kvinders sundhed, så bliver det hurtigt en milliardinvestering, når vi lægger de nationale tal sammen.”
EU kan løfte forskningen globalt
Stine Bosse mener, at Europa har en oplagt mulighed for at blive verdens førende region inden for forskning i kvinders sundhed. Hvis EU-landene samler kræfterne, kan investeringerne blive både større og mere målrettede. Hun peger blandt andet på EU’s European Competitive Fund, som rummer omkring 260 milliarder euro.
”Jeg vil anbefale, at fonden investerer 10 milliarder Euro i sundhedsforskning. Hvis en del af disse midler målrettes kvinders sundhed, kan EU både skabe bedre behandling og samtidig styrke Europas position i den globale konkurrence.”
”Hvorfor ikke gå efter at være stedet, hvor al medicin testes M/K? Det vil være nyttigt ikke bare for sundheden, men også for EU’s konkurrencekraft.”
Nummer to i EU’s sundhedspolitiske top
Stine Bosse er for nylig blevet udpeget som den næstmest indflydelsesrige sundhedspolitiker i Europa-Parlamentet. Førstepladsen indtages af den kroatiske MEP Tomislav Sokol, som spiller en central rolle i arbejdet med EU’s nye regler for sundhedsdata, European Health Data Space.
At Bosse ligger som nummer to skyldes blandt andet hendes arbejde i parlamentets sundhedsudvalg og hendes indsats for at sætte kvinders sundhed højere på den europæiske dagsorden.
”Det er jeg utroligt glad for,” siger hun og tilføjer:
”Det er så vigtigt, at kvinders sundhed nu for alvor er kommet på den politiske dagsorden både i Danmark og i EU.”
