Debatten om økonomisk ligestilling kan få kommentarsporet på de sociale medier til at gløde. Her møder vi ofte disse fem mandetyper: Markedsmanden, whatabout-manden, den gammeldags mand og mandeprovokatøren – men også fairness-manden, som ser ligestilling som en fordel for både mænd, kvinder, børn og samfund
7. marts 2026
Af Anne-Mette Barfod
I morgen er det Kvindernes Internationale Kampdag, og det har fået mig til at tænke over, hvordan mænd reagerer meget forskelligt, når debatten falder på emner som økonomisk ligestilling, løn, pension – og i den mere alvorlige ende: økonomisk partnervold.
Når jeg deler opslag eller deltager i debatten om økonomisk ligestilling, har jeg bemærket, at der næsten altid dukker nogle ret genkendelige mandetyper op i kommentarfeltet på de sociale medier.
Emner som økonomi, løn, pension og ligestilling kan sætte blodet i kog hos mange tastaturkrigere. Derfor har jeg forsøgt at destillere debatten og sætte ord på nogle af de mandetyper, der ofte dukker op.
De reagerer forskelligt – og derfor giver det også mening at kommunikere forskelligt med dem.
1. Markedsmanden
Den første type er markedsmanden. Han forklarer verden med klassiske økonomiske modeller, hvor vi hver især er vores egen lykkes smed, fordi vi træffer individuelle valg. Her befinder vi os tæt på den klassiske økonom Adam Smith, som i 1776 udgav 'An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations'.
Med denne tankegang antages det, at mennesker handler ud fra egeninteresse og træffer rationelle valg. Markedet belønner derfor dem, der vælger rigtigt, arbejder mest og skaber størst værdi, målt i kroner og ører. Hvis der opstår forskelle i løn eller formue mellem mænd og kvinder, skyldes det derfor – i denne optik – primært individuelle valg.
I dag ved vi imidlertid fra adfærdsøkonomien, som psykologen Daniel Kahneman fik Nobelprisen i økonomi for i 2002, at mennesker - det gælder både kvinder og mænd - langt fra altid træffer rationelle valg. Vores beslutninger påvirkes af normer, forventninger, kultur og strukturer. En stor del af vores beslutninger bliver taget næsten automatisk – på en form for autopilot, hvor vaner, sociale forventninger og kulturelle mønstre spiller en stor rolle.
Det kan være med til at forklare, hvorfor piger og drenge – og senere kvinder og mænd – ofte træffer forskellige valg. Mange får nærmest ind med modermælken, at der er forskel på, hvad der forventes af piger og drenge. Disse væsentlige detaljer tillægger markedsmanden ikke nogen stor betydning.
Typiske argumenter fra markedsmanden:
- Kvinder vælger selv deres uddannelser.
- Kvinder lever et luksusliv på deltid og gider ikke karriere.
- Markedet belønner kompetencer og produktivitet.
- Hvis kvinder tjener mindre, skyldes det deres egne valg.
- Staten bør ikke blande sig i markedets mekanismer.
Godt råd, når du kommunikerer med en markedsmand: Tal i økonomiske begreber. Henvis til data, forskning og strukturer på arbejdsmarkedet. Markedsmanden reagerer bedst på fakta.
2. Whatabout-manden
Den næste type er whatabout-manden. Han reagerer ikke nødvendigvis direkte på det emne, der bliver diskuteret. I stedet flytter han fokus.
Når emnet er økonomisk ulighed mellem kvinder og mænd, svarer han ofte med at lancere et helt andet emne. Pludselig handler debatten ikke om økonomisk ulighed, men om mænds problemer.
Når denne mandetype flytter debatten på den måde, kommer samtalen hurtigt væk fra den oprindelige problemstilling. I stedet for at tale om økonomisk ulighed ender man med at diskutere noget helt andet. I debatteori kaldes denne strategi whataboutism – altså at man svarer på et problem ved at pege på et andet problem i stedet.
Typiske argumenter fra whatabout-manden:
- Hvad med mænd i familieretten?
- Hvad med drenge i skolen?
- Mænd har også problemer.
- Der er også ulighed den anden vej.
- Hvorfor taler I ikke om mænd?
Godt råd, når du kommunikerer med en whatabout-mand: Anerkend kort, at hans emne også kan være vigtigt – men før derefter samtalen tilbage til det oprindelige emne.
3. Den gammeldags mand
Den tredje type mand er af den gamle skole. Han har det fint med at være familiens skaffedyr, så længe kvinden passer kødgryderne.
I ligestillingsdebatten har han sin ganske særlige forklaring på økonomisk ulighed. I hans optik kan kvinder ikke være økonomisk dårligere stillet, fordi de ofte står for en stor del af familiens forbrug. Det er dem, der køber ind i supermarkedet, laver aftensmad, vælger støvsugermodel og tøj til børnene. Men her bliver tre forskellige ting ofte blandet sammen: forbrug, indkomst og formue.
I denne fortælling fremstilles kvinder nogle gange som dem, der er “gode til at bruge mandens surt tjente penge”, fordi de står for mange af familiens indkøb. At kvinden "bruger pengene" kan blandt andet hænge sammen med, at den gammeldags mand prioriterer sin karriere og sin indtjening, mens kvinden i højere grad har ansvaret for hjemmets daglige drift. Hun arbejder dermed ofte mange timer i hjemmet – i praksis til nul kroner i timen – mens mandens arbejde foregår på det lønnede arbejdsmarked.
Den arbejdsdeling lever i mange familier i forskellige grader og hænger i høj grad sammen med kønnede normer i vores samfund, hvor den gammeldags mand ofte ser sig selv som familiens overhoved og forsørger, mens kvinden forventes at tage ansvar for hjem og børn - og måske også forventer det af sig selv.
Typiske argumenter fra den gammeldags mand:
- Kvinder styrer økonomien i hjemmet.
- Reklamer henvender sig mest til kvinder.
- Kvinder bestemmer, hvad pengene bruges på.
- Derfor kan kvinder ikke være økonomisk dårligere stillet.
- Kvinder har stor økonomisk magt som forbrugere.
Godt råd, når du kommunikerer med den gammeldags mand: Forklar roligt forskellen mellem forbrug, indkomst og formue.
4. Mandeprovokatøren
Den fjerde type mand i ligestillingsdebatten er ikke nødvendigvis interesseret i selve emnet: økonomisk ligestilling. Han er først og fremmest interesseret i at provokere for at få reaktioner.
Mandeprovokatøren bruger derfor ofte skarpe formuleringer, nedladende kommentarer eller bastante påstande. Tonen kan være ironisk, hånlig, sarkastisk eller direkte aggressiv – ofte ledsaget af grinesmileys som en form for visuel hån.
Målet er ikke nødvendigvis at diskutere, men at udfordre, irritere, afreagere eller skabe konflikt, hvilket ofte bliver belønnet af algoritmerne på de sociale medier.
Typiske argumenter fra mandeprovokatøren:
- Feminisme er gået for vidt.
- Forkælede kvinder vil både have ligestilling og særbehandling.
- Mænd bliver diskrimineret i dag.
- Kvinder burde være taknemmelige for de rettigheder, de allerede har.
- Hele debatten om ligestilling er overdrevet.
Godt råd, når du kommunikerer med en mandeprovokatør: Overvej, om du overhovedet skal kommunikere med ham. Provokatører lever af opmærksomhed, og hvis han ikke får respons, drukner hans ord langsomt i feedet – med mindre alt for mange andre mænd af samme type liker og skriver “Yes, bro”.
5. Fairness-manden
Jeg har ikke tal på, hvor stor en andel af mændene der falder i de forskellige kategorier. Kommentarfelter giver sjældent et retvisende billede af virkeligheden. Men jeg håber – og tror – at fairness-manden, som jeg nu vil beskrive, i virkeligheden er langt mere udbredt i det virkelige liv, end man skulle tro, hvis man kun læser kommentarsporene på sociale medier.
Og hvis det er tilfældet, er der faktisk gode muligheder for, at fremtidens arbejdsmarked og familieliv i højere grad kommer til at handle om talent, muligheder og fairness – frem for køn.
Fairness-manden ser ikke ligestilling som en kamp mellem kønnene, men som et spørgsmål om fairness og økonomisk potentiale for alle. Det er ham, der deler pensionen med sin partner, hvis hun har taget mest barsel. Det er manden, som også gennemskuer, at det er godt både for mænd, kvinder, børn og samfundsøkonomien som helhed, hvis køn spiller en mindre rolle for, hvem der vælger hvilke uddannelser og job, og hvordan arbejdet i hjemmet fordeles.
Typiske argumenter fra fairness-manden:
- Samfundet bruger ikke sin talentmasse optimalt, når arbejdsmarkedet er kønsopdelt.
- Ligestilling handler om fairness – ikke om kamp mellem kønnene.
- Både mænd og kvinder kan få større frihed, hvis rollerne bliver mindre fastlåste.
- Arbejdet i hjemmet bør værdsættes højere og deles mere ligeligt.
- Økonomisk ligestilling styrker både familier og samfund.
Godt råd, når du kommunikerer med en fairness-mand: Invitér ham ind i samtalen. Den type mænd kan være vigtige allierede i arbejdet for økonomisk ligestilling og inspirerende i en dialog.
Anne-Mette Barfod er cand.polit, strategisk rådgiver og forskningsformidler. Hun stiftede Powerkvinderne i 2009 og er forfatter til bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv', som hun har skrevet sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning. Den udkom på forlaget Lindhardt & Ringhof i marts 2025. Samtidig har hun skrevet bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel', som udkom på forlaget Frydenlund i 2025.
