Kvinder er i dag ofte bedre uddannede end mænd, men ender alligevel med lavere pension. Deltidsarbejde, ubetalt arbejde i hjemmet og manglende aftaler i parforholdet kan få store konsekvenser for økonomisk tryghed, selvstændighed og livskvalitet i alderdommen
24. januar 2025
Af Anne-Mette Barfod
Mange kvinder prioriterer i perioder familien, børnene og omsorgen for andre. Det er valg, der ofte træffes i fællesskab med partneren og med de bedste intentioner. Men de har en pris. For konsekvenserne viser sig først mange år senere – på pensionsopsparingen.
Hvis du ikke aktivt forholder dig til din pension og dine rettigheder i parforholdet, risikerer du at stå økonomisk svagere resten af livet. Derfor er pensionsopsparing og ægtepagt ikke udtryk for mistillid, men for ansvarlighed, langsynethed og selvrespekt.
Fem konsekvenser, du bør kende
En analyse af brancherorganisationen Forsikring & Pension viser ifølge Politiken, at kvinder i dag i gennemsnit har en pensionsformue, der er 27 procent lavere end mændenes ved pensionsalderen. Frem mod 2050–55 forventes forskellen fortsat at ligge mellem 15 og 19 procent. Gabet bliver mindre, men forsvinder ikke. Det betyder, at mange kvinder risikerer et liv som ældre med mindre frihed, mindre tryghed og færre muligheder – på trods af høj uddannelse og mange år på arbejdsmarkedet.
- Lavere levestandard som pensionist: En mindre pensionsopsparing betyder færre penge hver måned fra du går på pension og resten af livet. Det kan begrænse mulighederne for at bo godt, rejse, forkæle børn og børnebørn, deltage i sociale aktiviteter og håndtere uforudsete udgifter. Mange kvinder risikerer at få en pension, der kun lige dækker det nødvendige.
- Øget økonomisk sårbarhed ved skilsmisse og brud: Da pensioner som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse, kan kvinder, der har prioriteret familie og deltid, stå tilbage med langt mindre økonomisk sikkerhed end deres tidligere partner. Det kan føre til afhængighed af offentlige ydelser eller behov for at arbejde længere end ønsket.
- Mindre handlefrihed og selvstændighed: En svag pensionsøkonomi begrænser valgmulighederne. Det kan blive sværere at sige nej til dårlige boligforhold, dårlige relationer eller belastende jobs sent i livet. Økonomisk utryghed kan også skabe stress og bekymring langt op i alderdommen.
- Risiko for ensomhed og marginalisering: Lav indkomst kan føre til, at man fravælger sociale fællesskaber, kultur og fritidsliv. Over tid kan det øge risikoen for isolation, især hvis helbredet samtidig svækkes. Økonomi og livskvalitet hænger tættere sammen, end mange tror.
- Et livslangt efterslæb på grund af omsorgsarbejde: Når kvinder tager hovedansvaret for børn, syge forældre og hjem, betaler de ofte prisen senere. Det gratis omsorgsarbejde bliver ikke honoreret i pensionssystemet, men regningen kommer i alderdommen.
