En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mænd langt oftere end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder – især unge – kæmper med selvmordstanker og -forsøg. Tallene peger på et system, der alt for længe har sluppet mennesker i den mest sårbare fase uden den nødvendige opfølgning
21. januar 2026
Af Anne-Mette Barfod
Som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien blev der i 2024 vedtaget en national handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Nu har Sundhedsstyrelsen offentliggjort den første monitoreringsrapport, som viser, hvordan situationen så ud, før initiativerne for alvor blev sat i gang. Rapporten efterlader et klart billede: Behovet for handling er stort – og køn spiller en afgørende rolle.
Tallene viser, at markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv. Samtidig har kvinder – særligt yngre kvinder – flere selvmordsforsøg. Det peger på forskellige risikoprofiler og forskellige måder at være i krise på. Rapporten viser desuden, at mænd generelt er mindre tilbøjelige til at have haft kontakt med psykiatrien forud for selvmord, hvilket understreger behovet for indsatser, der i højere grad når mennesker, som ikke selv søger hjælp.
Det er vigtigt at understrege, at monitoreringsrapporten beskriver situationen, før handlingsplanens initiativer for alvor er implementeret. Dermed fungerer den som et udgangspunkt for at vurdere, om indsatsen reelt gør en forskel i de kommende år.
Den farligste tid er lige efter udskrivelse
Rapporten viser, at kun 29 procent af dem, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, får en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge. Blandt personer, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen. Det er alvorligt, fordi netop dagene og ugen efter udskrivelse er forbundet med en særlig høj risiko for selvmord.
Rapporten peger samtidig på, at manglende opfølgning ikke er et enkeltstående problem, men et strukturelt vilkår, som Rådet for Selvmordsforebyggelse betegner som alvorligt og bekymrende.
Ifølge sektionsleder Julie Hagstrøm er opfølgning afgørende, fordi mennesker i denne fase ofte står alene med deres krise – uanset køn. For mænd kan det handle om manglende hjælp-søgende adfærd og høje forventninger om at klare sig selv. For kvinder kan det handle om gentagne kriser og gentagne møder med et system, der ikke samler trådene.
En handlingsplan, der skal lukke hullerne i systemet
Handlingsplanen indeholder initiativer, der skal sikre bedre og mere systematisk opfølgning, blandt andet gennem selvmordsforebyggende klinikker, styrket samarbejde med akutmodtagelser og kommunale indsatser.
Arbejdet med at implementere handlingsplanen er ifølge rapporten gået godt mange steder. For eksempel arbejder de selvmordsforebyggende klinikker for, at flere skal kende til klinikkerne. Det gør de ved at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud og ved at gøre klinikkerne mere ens på tværs af landet. Der er også kommuner, som har fokus på at klæde medarbejdere på til at kunne udarbejde kriseplaner og til bedre at kunne tale om og spørge ind til selvmordstanker.
Selvmord og selvmordsforsøg har store konsekvenser – ikke kun for den enkelte, men også for pårørende og efterladte. Når mænd og kvinder rammes forskelligt, må forebyggelsen også tage højde for forskellene. Ellers risikerer vi at gentage det samme mønster: at opdage krisen – men først for sent.
Fakta om selvmord og selvmordsforsøg: Fra 90’erne til 2007 faldt selvmordsraten i Danmark markant, men siden 2007 har den været næsten uændret. Siden 2015, hvor FN vedtog verdensmålet om en reduktion af selvmordsraten på 33 %, er selvmordsraten i Danmark faldet med 4 %. I perioden 2021-2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året. Herudover registreres næsten 3.000 selvmordsforsøg årligt, men det vurderes, at det reelle antal selvmordsforsøg er markant højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv. Flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg. Selvmord og selvmordsforsøg har store konsekvenser for den enkelte, pårørende og efterladte.
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at tale med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er akut og livstruende.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
