Det handler ikke om, hvorfor hun ikke går, men om, hvordan han hjernevasker hende til at blive - allerede før, volden starter. Ny forskning viser, at gerningsmanden helt bevidst skaber afhængighed gennem kærlighed, manipulation og følelsesmæssig kontrol. Denne indsigt er ifølge forsker afgørende for at forebygge vold, hjælpe ofre og sikre retfærdighed
18. oktober 2025
Af Anne-Mette Barfod
Alt for ofte har vi i samfundet en tendens til at stille spørgsmålet ’Hvorfor går hun ikke bare?’, når vi hører om kvinder – eller mænd - som er udsat for partnervold. Nu viser ny forskning fra University of Cambridge, at det ganske enkelt er det helt forkerte spørgsmål at stille. I stedet skal vi spørge: ’Hvilken strategi anvender gerningsmanden for at fastholde sit offer i relationen?’
Det er kriminologen Mags Lesiak, der med et nyt studie viser, hvordan mandlige voldsudøvere bevidst konstruerer en følelsesmæssig tilknytning mellem offer og krænker. Hun beskriver metoden som en 'taktisk manual', hvor voldsudøveren manipulerer med kærlighed. Hendes forskning baserer sig på dybdegående interviews med 18 kvinder, der har været udsat for vold – uden at bo sammen med gerningsmanden, uden fælles børn og uden at være økonomisk afhængig af ham. På den måde kan forskeren fokusere udelukkende på de følelsesmæssige bånd mellem offer og gerningsmand.
Voldsudøverens målrettede hjernevask
Før volden overhovedet viser sit grimme ansigt, bruger mange gerningsmænd en kombination af intens hengivenhed og følelsesmæssig grusomhed. Denne vekselvirkning bliver ofte krydret med fortællinger om deres egne barndomstraumer. På den måde skaber gerningsmanden bevidst et såkaldt ’traumebånd’, hvor hans offer kan spejle egne traumer i hans fortælling.
Et traumebånd er en følelsesmæssig tilknytning, som er baseret på gentagne cyklusser af ubehag og lettelse. Disse skift gør ofrene afhængige af gerningsmandens accept i længslen efter kærlighed fra det menneske, der kan føles som deres soulmate.
Ifølge Mags Lesiak er dette traumebånd ikke en reaktion på vold eller fangenskab. Tværtimod er traumebindingen strategisk frembragt længe før, der ses synlige tegn på vold. Derfor peger hun på, at mange behandlingsformer og teorier om ’medafhængighed’ fejlagtigt placerer skylden hos offeret - og overser den målrettede hjernevask, som gerningsmænd benytter sig af.
Det var som om kvinderne, talte om den samme mand
Selvom forholdene for længst var afsluttet, da Mags Lesiak gennemførte sine interviews med de 18 kvinder, beskrev de uforklarlig længsel efter gerningsmanden – en trang, de selv fandt uforståelig. Deltagerne omfattede blandt andre læger, en tandlæge, en naturfagslærer og en kok, hvilket viser, at også ressourcestærke kvinder kan blive fanget i en voldsspiral.
“Mønstrene i manipulation, grooming og kontrol var så ens, at det var, som om alle kvinderne talte om den samme mand,” fortæller Lesiak. Hun peger på, at der er tale om en særlig gerningsmandsprofil:
“De bruger bestemte teknikker til at konstruere og derefter manipulere med kærlighed, så den bliver et middel til psykologisk fangenskab. Som hos kvinderne i dette studie kan det binde dem til gerningsmanden, selv uden fysisk eller økonomisk kontrol.”
Mags Lesiak kritiserer også teorier om medafhængighed, der antyder, at offeret er delvist medskyldigt, fordi der er ’noget brudt eller masochistisk’ i hende.
“Vold i nære relationer handler ikke om offerets psykologi, men om gerningsmandens strategi,” siger Lesiak.
“Ofrets tilknytning til gerningsmanden er ikke en passiv reaktion på traume – det er resultatet af bevidst hjernevask.”
Mønstre i voldens psykologi
Mags Lesiak fandt tre mønstre, som gik igen i alle kvindernes fortællinger som gennemgående temaer i voldens psykologi.
- Charmør og tyran: Voldsudøverne var udadtil charmerende og intense, særligt i starten af forholdet, hvor kvinden kunne føle, at hun havde mødt sin 'soulmate'. Mange af kvinderne beskrev starten på forholdet som magisk eller enestående, men gradvist dukkede en anden side op – præget af kulde, verbal nedgørelse og til sidst ofte fysisk vold. På den måde vekslede gerningsmanden mellem kærlighed og grusomhed, hvilket skabte forvirring og følelsesmæssig afhængighed. Det svarer ifølge Lesiak til mønstre med belønning og straf, som man også ser i grooming. Mange af kvinderne beskrev klassisk 'lovebombing' i starten – og en følelse af lykke så intens, at senere sunde forhold føltes blege i sammenligning. Når volden begyndte, forsøgte kvinderne desperat at genskabe den kærlige mand, de troede, de havde mødt.
“Jeg elskede ham så højt, vi var så lykkelige, og pludselig skiftede han bare. Jeg brugte timer på at tænke over, hvad jeg havde gjort forkert,” fortæller ‘Luna’.
- Barndomstraumer som kontrolmiddel: Alle kvinderne havde oplevet barndomstraumer – fra følelsesmæssigt omsorgssvigt til seksuelle overgreb. Gerningsmændene spejlede disse oplevelser ved at fortælle om deres egne traumer og skabe en følelse af fælles sårbarhed. Denne fortrolighed misbrugte gerningsmanden senere til at skabe afhængighed eller til at ydmyge offeret. Nogle blev hånet med sætninger som “du har ikke lidt lige så meget som mig” eller gerningsmanden latterliggjorde offeret foran andre.
“Alle gerningsmændene udnyttede idéen om fælles heling,” siger Mags Lesiak.
“De brugte den til at retfærdiggøre vold, skabe afhængighed og skjule deres eget ansvar.”
- Afhængighedens psykologi: Da kvinderne blev spurgt, hvordan de havde det med deres tidligere partner, beskrev de følelsen som en afhængighed – en craving, som kunne sammenlignes med stofmisbrug. Tre af kvinderne flyttede til nye byer for at undgå at blive trukket ind i forholdet igen. Lesiak konkluderer i sin rapport, at voldsudøveren sørger for, at partneren oplever ekstreme højder og dybe fald. Det skaber et belønningssystem, der fungerer som en spilleautomat – med uforudsigelige gevinster, pludselige tab og stigende selvbebrejdelse.
Fra victim blaming til indsigt i gerningsmanden
Mags Lesiak argumenterer for, at politi, socialarbejdere og sundhedspersonale skal trænes i at genkende de ikke-fysiske former for fangenskab – som f.eks. at gerningsmanden har både charmerende og tyranniske sider og skaber følelsen af at være den voldsudsattes 'soulmate'.
Alle menneskelige relationer rummer både omsorg og smerte,, påpeger forskeren:
“Men når kærlighed blandes med trusler, kulde og udnyttelse af sårbarhed, bliver båndet et redskab til kontrol.”
Den kognitive dissonans – når man ved, noget er forkert, men stadig længes efter det – er præcis det, der holder kvinderne fanget. Voldsudøveren giver samtidig kvindernes det, de længes efter, i det øjeblik, de prøver at trække sig væk.
Artiklen bygger på forskningen af kriminolog Mags Lesiak, University of Cambridge, og Fred Lewseys artikel “Study shows how domestic abusers build ‘trauma bonds’ with victims before violence begins,” offentliggjort den 15. oktober 2025. Teksten er oversat og bearbejdet af Powerkvinderne.dk og udgivet under Creative Commons Attribution 4.0 International License.
