Flere unge mænd på norske elitestudier oplever, at ligestilling ikke længere handler om retfærdighed, men om konkurrence. De føler sig stigmatiseret som mænd og ser ligestillingsprojektet som et spil, hvor nogen skal tabe, for at andre kan vinde
15. oktober 2025
Ligestillingens paradoks er, at den generation, der er vokset op med dens gevinster, nu føler sig uretfærdigt behandlet af den. Det viser en ny masteropgave af Marie Røisum fra Universitetet i Oslo. Hun har undersøgt holdningen til ligestilling blandt unge mænd på elitestudier med høje adgangskrav og stor prestige.
Disse mænd har alt, hvad der skal til for at klare sig godt i samfundet, men mange udtrykker ifølge undersøgelsen skepsis over for ligestillingspolitik:
”Flere af mændene oplevede følelsen af at blive stigmatiseret i kraft af at være mænd og måtte stå personligt til ansvar for en tidligere strukturel undertrykkelse af kvinder,” fortæller Røisum i et indlæg i det norske medie om kønsforskning, Kilden.
En ulige konkurrence mellem kønnene
Ifølge Røisums undersøgelse ser mange af elitens unge mænd samfundet som en arena for konkurrence. De mener, at norske tiltag indenfor ligestilling, som 'kønspoint' og kvoter bryder med idealet om, at alle skal konkurrere på lige vilkår.
Marie Røisum tolker mændenes holdninger som udtryk for et nyliberalt verdenssyn, hvor markedslogikken overføres til alle dele af livet. Samfundet bliver forstået som et nulsumsspil, hvor enhver fordel til den ene part automatisk betyder et tab for den anden.
Selvom ingen af de unge mænd direkte siger, at ”ligestillingen er gået for langt”, viser samtalerne en tydelig følelse af uretfærdighed og fremmedgørelse. Mange ønskede ikke at blive opfattet som anti-woke eller højrepopulistiske, men de fandt heller ingen diskurs, hvor deres oplevelse af at være mænd blev taget alvorligt.
Henviste til drenges problemer i skolen
Flere af de unge mænd i undersøgelsen henviste til fortællingen om, at ”drenge taber i skolen”, selvom de selv er blandt de mest succesfulde. Ifølge Røisum fungerer denne fortælling som en ramme for deres frustration. Det er en måde at udtrykke oplevet uretfærdighed på, når der mangler andre sprog for mænds sårbarhed.
”De unge mænd oplever at blive uretfærdigt stigmatiseret som mænd, men de mangler en diskurs, der tager deres oplevelser alvorligt,” konkluderer Røisum.
Marie Røisums masteropgave, Young Men and Gender Equality (2025), viser, hvordan selv mænd fra samfundets elite kan føle sig marginaliseret i ligestillingsdebatten – ikke fordi de er imod ligestilling, men fordi de oplever, at kampen for ligeværd er blevet en konkurrence, hvor de ikke kan vinde.
