Vi taler sjældent om, hvor meget magt der ligger i penge – men økonomisk skævhed i parforhold påvirker både den enkeltes frihed, selvværd og handlekraft. Økonomien kan skabe en alvorlig ubalance, som i værste fald kan bruges som et psykologisk magtmiddel i voldelige relationer
Foto: Suste Bonnén
15. oktober 2025
Af Anne-Mette Barfod
Økonomisk ulighed i parforholdet kan se harmløs ud på overfladen. Den ene tjener måske mere, ejer boligen eller har en større opsparing. Den anden bidrager med tid, omsorg og praktiske opgaver. Mange tænker, at det hele går op i sidste ende – men sådan er det sjældent. For magt ligger ikke kun i status, karriere eller fysisk styrke. Magt ligger også i penge: Den, der har flest økonomiske ressourcer, har som udgangspunkt mere frihed, flere handlemuligheder og større indflydelse på livets beslutninger - kort sagt; mere magt.
Det betyder ikke, at den økonomisk stærkere part nødvendigvis udnytter sin magt. Men pengenes usynlige magt er der, og den former ubevidst dynamikken i forholdet. Hvem bestemmer i sidste ende, hvor I skal bo? Hvornår der skal købes nyt? Hvem har råd til at gå, hvis kærligheden brister?
Når økonomien bliver et psykologisk magtmiddel
Vi overser ofte, hvor dybt økonomien griber ind i vores følelsesliv. Selv i kærlige og respektfulde relationer kan økonomisk skævhed skabe ubalance. Den, der tjener mindst, kan ubevidst føle sig mindre værd, være mere forsigtig med at udtrykke sine ønsker eller føle skyld, når økonomien strammer. Jeg kan huske, at min fars gamle faster pillede prismærker af kjoler og makeup, selv om hun var gift med verdens sødeste mand. I dag tænker jeg, at hun gjorde det, for at skabe et økonomisk frirum for sig selv i en hverdag, hvor hun var hjemmegående, og han tjente pengene.
Ser vi på voldelige relationer kan den økonomiske ulighed være et psykologisk magtmiddel, typisk i kombination med andre former for vold. Den økonomisk stærkeste kan nægte at dele penge, låse bankkonti, spærre betalingskort, presse sin partner ud i gæld eller stille økonomiske krav, der holder partneren økonomisk fastlåst. Magten udøves her gennem økonomisk afhængighed. Penge bliver et usynligt, men effektivt våben, som også gør det svært at forlade den voldelige relation.
Når den økonomiske magt kobles med psykisk, fysisk eller seksuel vold, bliver penge et meget effektivt kontrolmiddel. Den økonomisk afhængige partner mister ikke kun penge, men også friheden til at vælge – til at forlade relationen, sige nej til sex eller stå fast på sit ønske om at gøre karriere, fordi voldsudøveren ønsker en husalf. Derfor er økonomisk selvstændighed ikke et luksusproblem, men et spørgsmål om frihed og beskyttelse. Det handler ikke kun om at have sin egen konto, men om at have reel mulighed for at træffe frie valg uden frygt for konsekvenserne.
Omsorg kræver økonomisk frihed
Vi har her til lands en strukturel, økonomisk ulighed mellem kvinder og mænd. I 70 procent af alle heteroseksuelle parforhold, er det stadig her i 2025 manden, der tjener mest, og skævheden er størst i landets rige kommuner. Når så mange kvinder stadig tager den længste barsel, går ned i tid og prioriterer omsorgen i årene efter fødslen, får det konsekvenser for deres økonomiske frihed - også i pensionsalderen, hvor kvindens muligheder for økonomisk tryghed og oplevelser med børn og børnebørn rammes af en lavere pensionsopsparing.
Mange af os kvinder er fra den første dukkevogn socialiseret til at identificerer os stærkt med omsorgsrollen og ser den som vigtigere end penge og økonomi – men virkeligheden er, at penge er en forudsætning for at kunne drage omsorg for os selv og vores børn. Uden økonomisk tryghed bliver det svært at skabe stabilitet, ro og muligheder for sine børn. Penge handler ikke om grådighed, men om frihed, og pengemangel er noget af det mest stressende, fordi den truer vores eksistensgrundlag. Økonomisk råderum er det, der gør det muligt at give sine børn et trygt hjem, sige nej til utrygge relationer og vælge et selvstændigt liv.
Når vi som kvinder mister økonomisk fodfæste, mister vi ikke kun forhandlingskraft og indflydelse – vi mister i værste fald også mulighed for at sikre og selv og vores børn et stabilt og trygt fundament. Det handler ikke om at vælge mellem omsorg og økonomi, men om at forstå, at økonomisk selvstændighed er en forudsætning for reel omsorg og ligeværd.
Tag økonomien alvorligt – også når kærligheden blomstrer
Det kan føles uromantisk at tale om penge. Men i virkeligheden er det det modsatte: at skabe økonomisk ligeværd er en af de mest kærlige ting, man kan gøre for hinanden. Hvis din partner ikke er indstillet på at tale med dig om penge eller på at sikre, at I står økonomisk lige, er det en advarselslampe, du skal tage alvorligt. Et menneske, der ser dig som ligeværdig, vil respektere dit ønske om tryghed, respekt og ligeværd – også når det handler om økonomi. Og heldigvis ser vi også mænd, som deler deres pension i tilfælde af skilsmisse i erkendelse af, at begge parter har bidraget til fællesskabet. Ofte har særligt højtuddannede kvinder bidraget meget, fordi særligt højtuddannede kvinder taber gunstige karrieremuligheder ved at gå hjemme. Det koster dyrt økonomisk for den fremtidige indtjening.
Hvis du lige nu lever i et parforhold, hvor I ikke er økonomisk ligestillede, er der meget, du kan gøre. Tal åbent om økonomien – også selvom det føles svært. Gennemsigtighed skaber tillid. Sørg for at indgå en skriftlig aftale om at dele pensionerne i tilfælde af skilsmisse og for, at begge står som ejere af boligen, hvis det er muligt. Hvis du går ned i tid eller tager størstedelen af barslen, så tal om, hvordan det kan kompenseres økonomisk. Gør det samme for din mand, hvis du er en af de 29,2 procent af kvinder, der tjener mere end sin mand.
Kærlighed bør bygge på tillid, respekt og fælles ansvar – også økonomisk. At turde tage samtalen om penge er ikke at mistro hinanden. Det er at tage både kærligheden og sig selv alvorligt.
Når vrede dækker over magt
Da min bog om økonomisk partnervold udkom, bemærkede jeg, at der i Berlingskes kommentarspor opstod en markant vrede blandt nogle mandlige læsere. Det fik mig til at tænke over, hvad den vrede egentlig handler om. Måske udspringer den ikke kun af uenighed, men af ubehag. Mange ved godt, at penge giver magt i et parforhold – også selvom de ikke misbruger den bevidst.
Økonomisk magt kan være subtil. Den behøver ikke at blive udøvet for at eksistere. Den ligger der som en understrøm i relationer. At sætte lys på den magt, kan opleves som en trussel mod selvbilledet hos dem, der er vant til at have det økonomiske overtag.
Derfor kan samtalen om økonomisk magt vække modstand. Den udfordrer en forestilling om retfærdighed, ligeværd og kærlighed, som mange gerne vil tro på. Men netop derfor er den nødvendig. For ulighed – også når den er tavs – former relationen. Og når vi ikke taler om uligheden, vokser den sig kun stærkere.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og forfatter til bogen ’Økonomisk vold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel’ (Frydenlund, august 2025). Hun har desuden skrevet ’Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv’ (Lindhardt & Ringhof, marts 2025) sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning. I bogen deler de 12 gode råd til, hvordan kvinder kan styrke sig selv økonomisk.
