Forskning viser, at kvinder ofte tvivler mere på deres beslutninger end mænd - særligt lige efter, at de har truffet dem. Når kvinder får tid til at tænke en beslutning igennem, vokser deres tiltro til, at det var den rigtige. Mænd føler sig typisk mere sikre på deres beslutninger fra start, men kan siden komme i tvivl
30. januar 2026
Vi træffer et hav af beslutninger hver dag – store som små. Alligevel er der mange af os, som tvivler på os selv og vores beslutninger. Tvivlen kan opstå, selv når vi ved med os selv, at vi faktisk præsterer lige så godt som andre eller bedre.
Ifølge ny forskning fra Københavns Universitet opstår denne tvivl ikke tilfældigt. Den hænger blandt andet sammen med vores køn og med vores tendens til angst. Samtidig påvirker vores tiltro til egne beslutninger vores valg: Om vi tager initiativ, siger fra, griber muligheder – eller holder os tilbage.
Selvtillid ændrer sig over tid
Forskerne har i forbindelse med studiet analyseret data fra 1.447 personer. På den baggrund har de udviklet en dynamisk model for, hvordan selvtillid ændrer sig over tid, efter man har truffet en beslutning.
“Lav selvtillid ikke er et enkelt fænomen med én årsag. Folk kan ende med samme mønster af selvundervurdering, men via helt forskellige mentale processer,” lyder det fra Sucharit Katyal, som er postdoc ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Han har gennemført undersøgelsen sammen med Stephen M. Fleming fra University College London. Den nye forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Psychological Medicine'.
Forskerne konkluderer i studiet, at det særligt er angst og køn, der påvirker vores selvtillid, når vi skal træffe beslutninger. Men angst og køn påvirker på modsatrettede måder:
- Angst: Jo længere tid en person med angst bruger på at reflektere over sine valg, desto mere falder selvtilliden. Negative tanker akkumuleres og forstærker tvivlen.
- Køn: Kvinder er typisk mindre selvsikre end mænd lige efter, at de har truffet en beslutning. Denne forskel mindskes, når de får tid til at tænke sig om. Ekstra refleksion kan altså hjælpe med at overvinde kønsrelaterede bias.
Gå med mavefornemmelse, hvis du har angst
“For kvinder kan det være en fordel at tage sig tid til at overveje store beslutninger. For personer med angst er det derimod bedre at stole på den første fornemmelse,” forklarer Sucharit Katyal.
På den baggrund anbefaler forskerne, at vi skal skræddersy interventioner for at hjælpe de grupper, der er mest tilbøjelige til at tvivle på sig selv:
- For personer med angst: Stol på din første mavefornemmelse – ekstra tid kan give plads til formålsløs selvkritik.
- For kvinder: Tag dig tid til at reflektere – det kan styrke din selvtillid og gøre dig mere sikker i dine gode valg.
“Ved at afdække mekanismerne bag disse bias kan vi designe målrettede interventioner. Det handler grundlæggende om at afbryde negative selvvurderinger hos mennesker med angst – og om at fremme refleksion for at mindske kønsforskelle,” påpeger Sucharit Katyal.
Mændenes overmod
Af studiet fremgår det, at mænd generelt starter med højere selvtillid efter en beslutning, fordi de har en slags “forudindstillet” tro på, at de har gjort det rigtige. På den måde er mænd mere selvsikre end kvinder, uafhængigt af den faktiske præstation.
Mænds relative overmod falder dog, efter at beslutningen er truffet, mens kvinders selvtillid vokser.
Det kan ifølge studiet være en fordel for mænd at føle sig sikre hurtigt, fordi det kan føre til handlekraft. Men det kan også være en ulempe, hvis selvtilliden er større end det, præstationen reelt berettiger til. Forskerne peger på, at mænd ofte har relativ 'overkonfidens', som med fordel kan dæmpes gennem mere eftertanke.
Sådan gjorde forskerne
Forskerne byggede undersøgelsen på fire store datasæt:
- Opgaveløsning: Forskerne analyserede data fra 1.447 personer, der løste opgaver online. Efter hver opgave skulle deltagerne angive, hvor sikre de var på deres svar.
- Angst og køn: Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om angstsymptomer og oplyste deres køn.
- Tid som nøglefaktor: Forskerne kiggede på, hvor lang tid folk brugte på at vurdere deres egen selvtillid efter en beslutning – og hvordan mængden af tid påvirkede selvtvivlen.
- Avanceret computermodel: Forskerne brugte en matematisk model, der simulerer, hvordan vi samler beviser for, om vi har ret, både før og efter en beslutning. Modellen kan vise: Om man bliver mere eller mindre sikker, når man tænker længere og om lav selvtillid skyldes negative tanker over tid (som ved angst) eller en fast indgroet bias (som ved køn).
Download studiet: Gender and Anxiety Reveal Distinct Computational Sources of Underconfidence.
