Mens USA's præsident Donald Trump vil overtage Grønland, henviser Kinas udenrigstalskvinde Mao Ning til FN-pagten, som rummer internationale spilleregler: Respekt for staters suverænitet og fredelig konfiktløsning. Hvor det tidligere var USA, der forsvarede international ret, er det nu Kina
12. januar 2026
Af Anne-Mette Barfod
Da USAs præsident Donald Trump igen og igen taler om at overtage Grønland – endda med militære midler – har Kina nu markeret sig klart. Kinas udenrigsministerium har via sin talskvinde, Mao Ning, gjort det tydeligt, at territorier ikke er noget, stormagter bare kan tage, når de finder det strategisk fordelagtigt. Det skriver Global Times.
Mao Ning er ikke hvem som helst. Hun er en af Kinas centrale diplomatiske stemmer udadtil og fungerer som regeringens officielle talsperson i internationale spørgsmål.
Hendes budskab er tydeligt: relationer mellem lande skal håndteres i overensstemmelse med FN-pagten. Det er et opgør med Trumps tankegang om, at militær styrke og strategisk placering vejer tungere end folkeret.
FN-pagten er verdens spilleregler
FN-pagten er det fundament, som den internationale orden har bygget på, siden anden verdenskrig sluttede i 1945. Den fastslår, at stater er suveræne, hvilket vil sige, at de selv bestemmer over deres territorium og politiske fremtid. Ingen stat må bruge eller true med magt for at ændre grænser, og konflikter skal løses gennem diplomati og internationale institutioner, ikke gennem militær eller pres.
Når Kina henviser til FN-pagten i sagen om Grønland, er budskabet klart:
Grønland tilhører ikke USA, uanset hvor strategisk betydningsfuld øen måtte være for den amerikanske præsident. Grønland er en del af Kongeriget Danmark og har sit eget folk, sine egne rettigheder og sin egen politiske proces.
Et geopolitisk rolleskifte
Grønland ligger i Arktis, som i disse år bliver stadig mere geopolitisk vigtigt på grund af klima, sejlruter, råstoffer og militærstrategi. Netop derfor har Kina i stigende grad fremhævet, at Arktis ikke er et tomrum, hvor de stærkeste bare kan sætte sig på ressourcer og territorier.
Kinas officielle linje er, at Arktis vedrører hele det internationale samfund og skal styres af internationale regler, ikke af den stærkestes vilje. Det er præcis den linje Mao Ning nu gentager i forbindelse med Grønland.
For små nationer og befolkninger – som grønlænderne – er det afgørende, at FN-pagten og international ret stadig gælder. For når stormagter begynder at se territorier som strategiske brikker, er det altid de små, der risikerer at blive klemt.
Derfor handler Mao Nings udtalelse ikke kun om Kina og USA. Den handler om, hvilken verden vi vil leve i: En verden styret af internationale regler – eller af rå magt.
