Kunstig intelligens afslører, at britiske dommere møder voldsudsatte med stereotype forestillinger om køn og ofte placerer ansvaret for konflikter hos offeret. AI-projektet herEthical AI har kortlagt bias i sproget fra domme og ankesager
23. oktober 2025
Af Anne-Mette Barfod
Dommere i den britiske familieret bruger ’victim blaming’, som er en tendens til at placere skylden for konflikter hos den voldsudsatte snarere end hos voldsudøveren. Samtidig møder dommerne voldsudsatte med stereotype antagelser om deres køn. Det afslører en sproganalyse af domme og ankesager, som er gennemført med kunstig intelligens. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Det er virksomheden herEthical AI, der har identificeret holdninger og sprogbrug blandt dommere. Virksomheden vil ændre den måde, retssystemet møder voldsudsatte på. Med støtte fra non profit-organisationen Riverlight udvikler de et AI-værktøj, der kan identificere sprogbrug, der udtrykker victim blaming og kvindefjendskhed i domme og retsudskrifter. Baggrunden er Riverlights kampagne In the Judge’s Words, der dokumenterer, hvordan dommere nedtoner vold, deler ansvaret for konflikter mellem parterne eller antyder, at den voldsudsatte selv har fremprovokeret overgreb.
Riverlights kampagne har indsamlet vidnesbyrd fra voldsudsatte, som fortæller om dommere, der bagatelliserer vold, udviser åben foragt eller anvender nedværdigende sprog i retten. Nogle dommere har blandt andet sagt, at volden “ikke var så slem”, at “ægteskab udelukker voldtægt”, eller at en kvinde selv provokerede sin partner til at kvæle hende. Ifølge Riverlight udgør denne adfærd brud på artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der sikrer retten til en fair rettergang. Organisationen kræver derfor obligatorisk uddannelse af dommere i traumer, kønsbaseret vold og magtdynamikker samt skærpede sanktionsmuligheder over for dommere, der udviser bias. “Et retssystem, der ydmyger ofre for vold, mister sin moralske autoritet,” skriver Riverlight i sin rapport.
Et digitalt opgør med bias i retten
Bag herEthical AI står Tamara Polajnar, ekspert i maskinlæring, og tidligere politileder Anthony Joslin. Sammen med et tværfagligt team bruger de kunstig intelligens som et etisk korrektiv. Med kunstig intelligens er det muligt at analysere store tekstmængder og give retssystemet indsigt i, hvordan kønnede fordomme stadig præger sprog og vurderinger. Målet er at skabe bevidsthed og give politi, domstole og myndigheder et konkret værktøj til at ændre praksis.
Polajnar understreger i et interview med Legal Futures, at projektet ikke kun handler om teknologi, men om kulturforandring. AI’en skal støtte mennesker – ikke erstatte dem – ved at synliggøre de mønstre, som fastholder skam og bias i retssystemt. Med dette initiativ viser herEthical AI, hvordan teknologi kan bruges til at fremme empati og ligestilling og hjælpe retssystemet til at lytte mere og dømme mindre.
AI-modellen kan afsløre mønstre i sproget
Advokaten Charlotte Proudman, forklarer til The Guardian, at AI-modellen kan “se igennem detaljerne og finde mønstre i sproget”. Dermed kan den kunstige intelligens afsløre stereotype antagelser om voldsudsatte samt dommeres manglende indsigt i psykisk vold og i, hvordan traumer påvirker hukommelsen. Hun er stifter af organisationen 'Right to Equality', som kæmper for ligestilling i lovgivningen og forfatter til bogen 'He said. She said - The fight for justice in a legal system made by men'.
Proudman mener, at analyseresultaterne understreger behovet for bedre uddannelse og viden om vold i nære relationer blandt dommere i familieretten med henblik på at genopbygge tilliden til retssystemet.
“Der hersker en grundlæggende mistro – voldsudsatte fortæller, at de føler sig gaslightet, bebrejdet og afvist i retssalen. Nogle har beskrevet krydsforhør som at blive voldtaget på ny – det er noget af det mest rystende, jeg har hørt. Det er forfærdeligt. Retten skal beskytte ofre – ikke gøre situationen værre,” siger advokaten, som er forfatter til bogen He said. She said – The fight for justice in a legal system made by men.
Et centralt problem, påpeger Proudman, er det kontradiktoriske retssystem, hvor parterne sættes direkte op mod hinanden. Det kan retraumatisere voldsudsatte og afholde andre fra at stå frem. Også i Danmark oplever mange voldsudsatte at skulle sidde over for voldsudøveren under retssager og ved møder i Familieretshuset, hos kommunen m.v. Der er mulighed for at blive fritaget, men det indebærer en risiko for at fremstå som usamarbejdsvillig – noget, der kan skade den voldsudsattes sag i sager om bopæl og samvær.
