Efter årtiers kamp fjerner Storbritannien den lov, der nærmest automatisk har givet begge forældre ret til samvær. Ændringen skal sikre, at familieretten fremover sætter barnets sikkerhed og trivsel over voldelige forældres krav på kontakt
22. oktober 2025
Af Anne-Mette Barfod
Familieretterne i England og Wales vil ikke længere tage udgangspunkt i, at kontakt med begge forældre automatisk er til barnets bedste. Det skriver avisen The Guardian.
Ændringen betegnes som banebrydende af både familieadvokater, voldsfaglige organisationer og aktivister, der i årevis har kritiseret den såkaldte ”pro-kontakt-kultur” i familieretten for at sætte voldelige forældres rettigheder over børns sikkerhed og trivsel.
Beslutningen kommer efter, at den britiske regering nedsatte en undersøgelseskommission , som anbefalede en hurtig revision af loven. En rapport offentliggjort tidligere på måneden af ’Office of the Domestic Abuse Commissioner’ viste, at familieretten i mange sager har givet samvær – også overnatning uden opsyn – selv når der var dokumenteret vold i hjemmet.
Barnets sikkerhed skal igen være udgangspunktet
Også i Danmark oplever mange voldsudsatte, at en voldelig forælder får samvær med barnet, hvilket de ikke kan forhindre uden at risikere anklager om forældrefremmedgørelse. Samtidig er der voldsudsatte, som ser sig nødsaget til at blive i den voldelige relation for at kunne beskytte børnene - og undgå at udlevere dem til ubeskyttet samvær med en voldelig forælder.
I Storbritannien skal dommere i familieretten ikke længere tage udgangspunkt i, at forældreinddragelse altid er til barnets bedste. I stedet skal de vurdere hver sag individuelt og lægge vægt på dokumentationen og barnets trivsel.
Dr. Charlotte Proudman, advokat i familieret og forfatter til bogen 'He said. She said - The fight for justice in a legal system made by men', kalder ændringen ”en sejr for børns rettigheder, for voldsudsatte og for retfærdigheden” – og ”et afgørende skridt i opgøret med den pro-kontakt-kultur, der alt for længe har domineret familieretten.”
”Det sender et klart signal: Børns velfærd kommer først, og forældre, der underminerer den, kan ikke bruge systemet til at fortsætte deres overgreb,” siger hun til The Guardian.
Ændringen kommer efter årtiers kamp fra voldsforskere og kvindeorganisationer, som længe har påpeget, at familieretten er det største problemområde for voldsudsatte kvinder og børn.
Voldsudøverens beskyldninger om forældrefremmedgørelse
Voldsudøvere har i mange år brugt familieretten som et middel til at bevare kontrol over deres tidligere partnere, mens kvinder, der har gjort opmærksom på volden, ofte er blevet mødt med modanklager om, at de forsøger at fremmedgøre barnet fra faderen.
En af de mest markante fortalere for reformen er Claire Throssell fra Penistone i South Yorkshire. Hun har kæmpet for ændringer i mere end et årti, efter at hendes to sønner blev dræbt af hendes tidligere partner – trods dokumentation for, at han tidligere havde truet med at slå både sig selv og børnene ihjel.
Dame Nicole Jacobs, den nationale kommissær for vold i hjemmet, beskriver beslutningen om at ændre loven som ”et vendepunkt”, der vil sikre, at børn bliver hørt, beskyttet og støttet – og at domstolene kan træffe tryggere afgørelser.
”Jeg hører dagligt fra voldsudsatte, der er blevet svigtet af familieretten – hvor de har måttet se deres børn blive tavse og udsat for beslutninger, der direkte bringer dem i fare.”
Eksperter understreger dog, at lovændringen ikke alene løser problemerne. For at ændringen får reel effekt, kræver det, at dommere får obligatorisk uddannelse i vold i hjemmet - noget mange dommere hidtil har afvist.
Kilde: The Guardian
