Psykisk vold kan få dig til at miste besindelsen, og netop dét bliver brugt imod dig som bevis på, at du er ustabil, krænkende eller voldelig. Denne fordrejede dynamik kan efterlade dig med alene med skyld, skam og tvivl
Af Tina Louise Sørensen
Forfatter til bogen 'Parforhold med en narcissist'
Læs anmeldelse af advokat Viggo Bækgaard (H)
4. september 2025
Nogle mennesker er så dygtige til at manipulere, at de får det til at se ud, som om det er dig, der er den ustabile, krænkende eller voldelige part – selvom det i virkeligheden er dem, der har presset dig ud over kanten. Det sker, når dine helt naturlige reaktioner på psykisk vold bliver brugt som bevis på, at du er problemet.
Denne form for psykisk nedbrydning er en form for overgreb, der af eksperter bliver betegnet som reaktivt misbrug. Det gør den netop fordi dine naturlige reaktioner bliver misbrugt. Det er en mekanisme, som er svær at få øje på udefra – og endnu sværere at forklare, når du selv står midt i det. Men den følger ofte et mønster.
Når krænkelserne bliver en del af hverdagen
Det begynder ofte med en snigende følelse af, at noget ikke stemmer. Du oplever at blive overhørt, ignoreret, kontrolleret eller nedgjort. Måske bliver du konstant vurderet og afvist – ikke nødvendigvis med store ord, men med små stikpiller, sårende tavshed eller en isnende ligegyldighed, når du forsøger at sætte ord på dine følelser.
Der kan også være tale om økonomisk pres, fordrejning af virkeligheden eller gentagne handlinger, der underminerer din selvfølelse. Og når du forsøger at sige fra, bliver det vendt imod dig, som om det er dig, der er urimelig eller følsom.
Det hele foregår ofte så subtilt, at det kan være svært at sætte fingeren på. Men følelsen vokser. Noget er forkert. Noget slider på dig. Du begynder måske at tilpasse dig, glatte ud, gå på listefødder. Men uanset hvor meget du forsøger at være den rolige og rummelige, ændrer det sig ikke.
Når du reagerer – og det bliver brugt imod dig
Efter lang tid med følelsesmæssigt pres sker det, som mange voldsudsatte kender alt for godt: Du reagerer. Måske råber du, græder, bryder sammen eller forsvarer dig fysisk. Og netop dét bliver øjeblikket, hvor hele fortællingen bliver vendt imod dig.
Pludselig er det ikke længere din partners adfærd, der er problemet. Nu handler alt om dig. Om din reaktion. Om dit toneleje, din vrede, dit sammenbrud. Det bliver fremstillet, som om det er dig, der er voldelig, ustabil eller psykisk ustyrlig.
Men din reaktion er ikke et tegn på, at du er forkert – tværtimod er det en forståelig og menneskelig respons på en længerevarende psykisk belastning. Ingen kan finde sig i at blive nedbrudt i det skjulte uden at nå en grænse. Og når den grænse overskrides igen og igen, vil det kunne mærkes og kunne få dig til at reagere.
Når virkeligheden vendes på hovedet
Når du mister besindelsen, får krænkeren det, han eller hun har ventet på: Et bevis. Et øjeblik. Noget, som kan bruges som dokumentation overfor andre – eller overfor dig. Krænkeren kan spille chokeret, uforstående, måske endda bange – og få det til at fremstå, som om han eller hun aldrig har gjort noget forkert. Som om du er gået amok uden grund.
Samtidig bliver det næsten umuligt for dig at forklare, hvad der egentlig ligger bag din reaktion. For alt det, der gik forud – ydmygelserne, kulden, fordrejningen af sandheden, de mange små svigt – er usynligt. De findes ikke på optagelser eller i sms’er. Hændelserne findes kun i din oplevelse, i din krop og i din erfaring med grænseoverskridelser. Du kan ikke dokumentere det. Men hvis din partner filmer din reaktion, vil det andre ser og hører, være det ene øjeblik, hvor du ikke længere kunne holde sammen på dig selv.
Resultatet kan være, at du begynder at tvivle på dig selv. Du mister tilliden til din egen dømmekraft. Og måske begynder også dine omgivelser at miste tilliden til dig.
Når du overtager skylden
Hvis du indadtil begynder at tro, at det er dig, der er skyld i det hele, begynder du også at ændre adfærd. Du trækker dig, glatter ud, forsøger at være mindre til besvær. Du bebrejder dig selv, skammer dig og undskylder måske endda for reaktioner, som i virkeligheden var helt forståelige. Du forsøger at gyde olie på vandene – selv når det går ud over dig selv.
Samtidig bruger krænkeren din skyldfølelse som afsæt for at fortsætte sin adfærd. Han eller hun fremstiller sig selv som offer for din ustabilitet. Som om den psykiske vold mod dig er forståelig, fordi du ’jo’ også “kan være svær”.
Fortællingen vendes, og du kommer til at stå med hele ansvaret for en dynamik, som du ikke har skabt.
Du er ikke den skyldige – du er den udsatte
Hvis du kan genkende dette mønster, så ved du sikkert allerede, at noget ikke er, som det burde være. Og du skal vide: Du overdriver ikke. Du er ikke hysterisk. Du er ikke urimelig.
Du er ikke skyld i den virkelighed, du befinder dig i – du er tværtimod udsat for en nedbrydende dynamik, som handler om magt, manipulation og kontrol.
Når psykisk vold vender virkeligheden på hovedet, bliver det sværere at holde fast i sin egen oplevelse. Men din oplevelse er gyldig. Din reaktion er forståelig. Og din stemme har ret til at blive hørt.
Du har ikke mistet dig selv. Du er i gang med at finde dig selv igen.
Titel: Parforhold med en Narcissist – bag om masken på psykisk vold og narcissistisk misbrug
Forfatter: Tina Louise Sørensen
Forlag: TURNUS
ISBN: 9788797585009
Sidetal: 162
Vejl. pris: 229 kr.
