Køkkenting hitter blandt arvegods. Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvorfor ting går i arv, og resultaterne viser, at langt størstedelen af de ting, vi arver, er køkkenudstyr
4. marts 2026
En perlehalskæde, en glasvase fra Holmegaard eller en støbejernspande er alle eksempler på ting, der kan gå i arv. Sidstnævnte er måske overraskende, men et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet slår fast, at køkkenting er den største produktkategori blandt arvede genstande.
I to forskningsprojekter fra Aalborg Universitet har forskerne undersøgt, hvorfor nogle ting er værd at passe på i mere end ét liv. Tilsammen har de analyseret knap 400 arvede genstande og gennem skriftlige spørgsmål og interviews undersøgt både, hvad tingene betyder for ejerne, og hvordan de bruges i hverdagen.
På tværs af de to undersøgelser viser resultaterne, at køkkenting typisk udgør mellem en fjerdedel og en tredjedel af de ting, vi arver. Klart mere end nogen anden kategori.
Køkkenting er praktiske
Ifølge leder for Design Lab på Aalborg Universitet Linda Nhu Laursen, der er én af forskerne bag projektet, så er der en simpel forklaring på, hvorfor køkkenting dominerer de ting vi arver.
”Køkkenting har stor funktionalitet. Vi arver alt fra en saks til en suppeske til en støbejernspande. De har meget simple funktioner, som ikke ændrer sig over tid. Suppeskeen har samme funktion i dag, som den havde for 50 år siden,” forklarer Linda Nhu Laursen og fortsætter:
”Køkkenting er værktøj, vi har brug for i køkkenet, som ofte er lavet af gode holdbare materialer, der kan leve længere tid end mennesker kan,” forklarer Linda Nhu.
Forskningsresultaterne viser, at især simple funktioner, holdbare materialer som træ, metal og porcelæn samt en æstetik, der ikke hurtigt bliver ‘umoderne’, går igen på tværs af de ting, der er blevet arvet.
Arvede ting er ikke bare ting
Forskningsresultaterne viser, at arvede ting overlever mere end ét liv, når de har tre kvaliteter: funktionel værdi, æstetisk værdi og affektionsværdi. Udover at konkludere, at køkkenting med funktionel værdi er blandt de ting, vi oftest arver, så viser resultaterne også, at vi er mere tilbøjelige til at beholde arvede ting, der opfylder alle tre kvaliteter.
Et gennemgående tema i projektet er glæden over at have ting over længere tid, både fordi det er bæredygtigt, og fordi vi får en relation til et arvestykke, fordi den minder os om én, vi elsker eller én har mistet.
”Arvede ting bliver en slags anker. De fortæller os, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. De er historier om relationer,” siger Linda Nhu Laursen og fortsætter:
”I mit køkken ligger en gammel suppeøse. Den er ikke noget særligt at se på, men den er funktionel – og så har den været i min mors hånd, og nu er den i min. Jeg bruger den stadig. Ikke bare fordi den virker, men fordi den bærer på en fortælling, en forbindelse, en kærlighed, der ikke kan købes”.
Et bæredygtigt valg
Projektet viser, at vi passer på ting, vi har arvet, fordi de minder os om noget eller nogen. Den genstand er uerstattelig. Hvis en arvet ting går i stykker, kan den erstattes af en mere moderne udgave, men affektionsværdien er væk og vi er dermed ikke lige så tilbøjelige til at passe lige så godt på den nye genstand.
Ifølge Linda Nhu Laursen er arvede ting et bevis på, at det er muligt at skabe produkter med lang levetid, der ikke skal skiftes ud hvert andet år. Det mest bæredygtige valg er ofte dét, vi allerede har.
Det er ikke alle produkter, der skal leve evigt, men nogle kan. Og måske bør de, mener Linda Nhu Laursen.
”Hvis man med de samme ressourcer kan lave et produkt, der holder to eller tre livstider, hvorfor skulle man så ikke? Projektet viser og peger os i retning af, at særligt køkkenting skal designes mere som værktøj – noget der er langtidsholdbart, som holder sig pænt og kan pakkes væk”, siger hun.
Inspiration til industrien
Resultaterne viser, at det først og fremmest er muligt at producere genstande i holdbare materialer, som danskerne gerne vil både arve eller give videre. Forskerne har derudover identificeret fælles træk for de arvede genstande, der øger vores sandsynlighed for, at vi beholder arvede ting:
- Holdbart og smukt materiale, som f.eks. træ eller metal.
- Produktet skal nemt kunne opbevares i et skab – ellers ryger det ud.
- Køkkenværktøj skal kunne tåle opvaskemaskine – ellers bliver det en byrde.
- Undgå ”modeting”, der bliver æstetisk forældet alt for hurtig.
- Enkel og tydelig funktion, som er let at forstå og bruge – også mange år senere
Projektet viser vejen for, hvordan industrien kan designe produkter med lang levetid, og dermed bliver de ting, vi arver, en stille modstand mod ’brug-og-smid-væk’-kulturen.
Sådan har forskerne gjort: To undersøgelser fra Aalborg Universitet har analyseret, hvorfor nogle arvede genstande bevares gennem generationer. I alt indgår knap 400 genstande fra danske deltagere, indsamlet via spørgeskemaer, billeder og interviews om relationen til de arvede ting. Resultaterne viser et klart mønster: Køkkenting udgør den største kategori blandt arvegods. I det ene studie udgør de omkring 24 procent af de arvede genstande og i det andet cirka 30 procent. Forskerne har desuden undersøgt, hvem genstandene er arvet fra, hvorfor de bliver bevaret, og hvilken følelsesmæssig betydning de har for ejerne. Deltagerne spænder fra unge i 20’erne til personer i 60’erne.
Kilde: Ritzau
