Europa-Parlamentet opfordrer EU til at styrke retssikkerheden for kvinder og piger og fjerne strukturelle barrierer i retssystemerne. Ifølge EU-parlamentariker Lina Gálvez begrænser både kønsbaseret vold og økonomisk ulighed fortsat kvinders reelle adgang til retfærdighed
Rundt omkring i verden står millioner af kvinder og piger stadig overfor diskriminerende love, mener EU-parlamentarier Lina Gálvez. Foto: EU-Parlamentet
26. februar 2026
Kvinder og piger mangler stadig reel retssikkerhed, fordi love og retssystemer ofte svigter ofre for kønsbaseret vold. Det er sagen om Jeffrey Epstein et tydeligt bevis for, mener den spanske socialdemokrat Lina Gálvez.
Når FN Kvindekommissionen (CSW70) mødes til session i marts vil årets tema derfor være 'at sikre og styrke adgangen til retfærdighed for alle kvinder og piger'. Det skal blandt andet ske gennem mere inklusive og retfærdige retssystemer, afskaffelse af diskriminerende love og et opgør med de strukturelle barrierer, der i praksis holder kvinder ude af retssystemet.
Parlamentet peger på, at ligestilling, demokrati og retsstatsprincippet hænger uløseligt sammen, og advarer mod et globalt tilbageslag, hvor antidemokratiske kræfter, desinformation og nedskæringer i ligestillingsarbejde svækker kvinders rettigheder.
Nødvendigt fokus på kvinders rettigheder
Et flertal i Europa-Parlamentet bakker i en betænkning op om denne dagsorden som et vigtigt og nødvendigt fokus. Dette flertal er i en betænkning kommet med anbefalinger til, hvad EU's holdning skal være til årets møde i FN Kvindekommissionen.
Betænkningen fremhæver, at adgang til domstolsprøvelse ikke kun handler om lovtekster, men om reelle muligheder: retshjælp, gennemsigtige processer, kønssensitiv uddannelse af politi, anklagere og dommere - og et system, der forebygger sekundær viktimisering, når voldsudsatte træder frem.
EU-Parlamentet lægger samtidig vægt på såkaldt 'intersektionelle barrierer', som rammer fx kvinder med handicap, migrantkvinder og kvinder i landdistrikter særligt hårdt, og på nye udfordringer som digital udstødelse og algoritmisk diskrimination. Blandt anbefalingerne er også at undersøge muligheden for specialiserede domstole eller særlige retslige procedurer for kønsbaseret vold, fordi specialisering kan samle ekspertise, styrke sagsbehandlingen og skabe et mere trygt og offercentreret møde med retssystemet.
Diskriminerende love og strukturelle barrierer
”Rundt om i verden står millioner af kvinder og piger stadig over for diskriminerende love, strukturelle barrierer og institutionelle praksisser, der nægter dem lige beskyttelse under loven,” lød fra den spanske socialdemokrat, Lina Gálvez, da Parlamentet debatterede sagen på den seneste plenarsamling.
Gálvez har været ordfører på Parlamentets rapport og brugte blandt andet sagen om den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein som eksempel på, at kvinder nægtes adgang til retfærdighed.
”Retssystemer svigter ofte overlevende efter kønsbaseret vold, herunder seksuel vold. Vi ser dette nu med Epstein-filerne, som viser ting, der skete og blev rapporteret for næsten fire årtier siden.”
Lav særlig domstol
Svenske Heléne Fritzon (S&D), der har været skygge-ordfører på rapporten, refererede også til Epstein-filerne i sit indlæg.
”Når magtmisbrug afsløres, som vi har set i Epstein-sagen, ser vi, hvordan penge og netværk beskytter gerningsmændene, mens ofrene, piger og kvinder, mangler oprejsning.”
Derfor er der ikke længere tid til fine ord. Handling er nødvendig, mener Fritzon.
”Når vi nu nærmer os CSW70, ser vi en modreaktion. Autoritære kræfter nedbryder rettigheder, angriber seksuelle og reproduktive friheder og afskærer finansieringen af ligestillingsarbejdet. Kvinder og piger står uden beskyttelse, når vold og misbrug finder sted.”
Ifølge Lina Gálvez, som er ordfører for betæningen, begrænser økonomisk ulighed også kvinders mulighed for at søge retfærdighed. Ligesom skadelige sociale normer bringer ofre til tavshed, før de overhovedet træder ind i retssalen.
En af Parlamentets mange anbefalinger er derfor, at ”EU udviser stærkt lederskab og vedtager en fælles holdning til inklusive og upartiske retssystemer, og undersøger muligheden for at indføre særlige specialdomstole for kønsbaseret vold.”
Transkvinder giver danske MEP’er problemer
Foruden en debat om anbefalingerne stemte Parlamentet også om betænkningen. Den blev vedtaget med et flertal henover midten. 61,9 procent stemte for inklusiv 13 af de 15 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Og så alligevel ikke.
Efter afstemningen gik det op for både Henrik Dahl (LA) og Niels Flemming Hansen (K), at en af anbefalingerne handlede om at, ”understrege betydningen af fuld anerkendelse af transkvinder som kvinder.”
Da det er i konflikt med politikken i deres respektive partier, valgte de begge at rette deres stemme til ”afstår” – altså hverken stemme for eller imod. Det er dog de to MEP’ers oprindelige stemmer, der tæller. Imod stemte Anders Vistisen (DF) og Kristoffer Storm (DD).
Lighed skal gælde alle
Ifølge Lina Galvéz er det vigtigt at adgang til retfærdighed er inkluderende og når både ’migrantkvinder, kvinder med handicap, kvinder i landområder, LGBTQI-personer og dem, der oplever flere og krydsende former for diskrimination, som normalt er tilfældet.’
”Retfærdighed kan ikke være selektiv. Lighed kan ikke være delvis,” siger Lina Galvéz.
Derfor opfordrer Parlamentet også til anerkendelse af og lige adgang for transkønnede kvinder til beskyttelses- og støttetjenester.
Parlamentets anbefalinger, der handler om meget andet end adgang til retfærdighed for kvinder og piger, skal nu granskes af Ministerrådet før EU lægger sig fast på sin position i forbindelse med CSW70.
Kilde: Europa-Parlamentet
