En ny undersøgelse fra VIVE viser, at genopdragelsesrejser fortsat finder sted, og at det især er piger og unge kvinder, der rammes. Bag betegnelsen gemmer sig ophold, der kan indebære social kontrol, vold og alvorlige brud i unges liv og udvikling
21. februar 2026
Børn og unge stadig sendes ud af Danmark på såkaldte genopdragelsesrejser, og det er i højere grad piger og unge kvinder end drenge, der bliver sendt afsted. Rejserne finder ofte sted i familier, hvor konflikter om normer, frihed og livsvalg har stået på gennem længere tid, og hvor forældre forsøger at genvinde kontrol over de unge. Det sker, når forældrene oplever, at deres børn bevæger sig i en forkert retning i forhold til familiens forventninger. Det dokumenterer en ny rapport fra VIVE med titlen Genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
Ifølge rapporten opstår konflikterne ofte omkring forhold i de unges privatliv. Det kan handle om sociale aktiviteter, kærester, intime relationer, religiøse valg eller ønsket om selv at bestemme over sit liv. I mange tilfælde beskrives piger som værende blevet “for danske”, hvilket kan udløse æresrelaterede konflikter og føre til beslutningen om at sende dem ud af landet. Rapporten viser samtidig, at mange af de unge allerede inden udrejsen har været udsat for omfattende social kontrol eller vold i årevis.
Rammer trivsel og livsmuligheder
Begrebet genopdragelsesrejse kan give indtryk af et midlertidigt opdragelsesophold, men i dansk lovgivning dækker det over situationer, hvor et barn eller en ung under 18 år sendes til udlandet til forhold, der bringer sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Det afgørende er ikke, om den unge selv accepterer rejsen, men om opholdet indebærer risiko for trivsel og fremtidige livsmuligheder.
Rapportens gennemgang af konkrete sager viser en stor variation i opholdenes karakter. Nogle varer få måneder, mens andre strækker sig over flere år. Unge kan miste adgang til skolegang, sundhedsydelser og kontakt til deres netværk i Danmark. I enkelte tilfælde beskrives ophold i såkaldte genopdragelseslejre med hårde levevilkår og nedværdigende behandling. Erfaringerne fra sådanne ophold kan få langvarige konsekvenser både for den unges fysiske og psykiske trivsel.
Et centralt fund i rapporten er, at genopdragelsesrejser ofte opstår i situationer, hvor forældre forsøger at genvinde kontrol over den unges livssituation, relationer eller fremtid. Motiverne er sjældent entydige og kan samtidig handle om familiens omdømme, konflikter mellem voksne eller ønsket om at undgå myndigheders indblanding i familielivet.
Opholdene starter som almindelige feriebesøg
Mange ophold begynder som almindelige ferie- eller familiebesøg og ændrer først karakter undervejs. Det gør dem vanskelige at opdage for både skoler, myndigheder og omgivelser. Når først den unge befinder sig i udlandet, bliver mulighederne for hjælp mere begrænsede, og rapporten vurderer, at der sandsynligvis eksisterer flere genopdragelsesrejser, som aldrig registreres af myndighederne.
Når de unge vender tilbage til Danmark, stopper konsekvenserne sjældent. Rapporten beskriver hjemvendte unge med traumer, afbrudte uddannelsesforløb og behov for omfattende støtte. Nogle oplever fortsat kontrol efter hjemkomsten, eksempelvis hvis deres tilbagevenden ikke registreres med det samme.
Manglende registrering af hjemkomsten kan forsinke adgangen til skolegang eller offentlige ydelser. Samtidig afhænger hjælpen ofte af enkeltpersoners indsats, og der findes i dag ikke en systematisk opfølgning på de langvarige behov, mange har efter sådanne ophold.
Behov for forebyggelse
Rapporten peger samtidig på, at nogle genopdragelsesrejser kan forebygges gennem tidligere indsats og stærkere tillidsrelationer mellem familier og myndigheder. Mange sager opstår i teenageårene, hvor spændinger mellem familiens normer og unges liv i Danmark bliver tydelige. Her kan tidlig opmærksomhed på mistrivsel og vedvarende dialog i nogle tilfælde være med til at forhindre, at konflikter udvikler sig til ufrivillige ophold i udlandet.
Den nye undersøgelse tegner dermed et billede af et komplekst fænomen, hvor spørgsmål om opdragelse, migration, kultur og rettigheder krydser hinanden. Men ét mønster står tydeligt frem: Det er især piger og unge kvinder, der rammes, når konflikter om frihed og kontrol eskalerer. Bag ordet genopdragelse gemmer sig derfor ikke blot en rejse, men et indgreb i unges mulighed for at forme deres eget liv.
