For kvinder der har været udsat for økonomisk partnervold, stopper kampen ikke, når forholdet slutter. Den fortsætter i mødet med banker og myndigheder som politi, domstole og Gældsstyrelsen - systemer, som alt for ofte ender med at muliggøre den magt og kontrol, kvinderne forsøger at slippe fri af
I New Yorks finansdistrikt står den massive bronzeskulptur 'Charging Bull'. En tyr med sænket hoved og spændte muskler, klar til at storme frem. Den symboliserer penge og magt, og for mange er den et billede på succes. For mig viser den noget andet: et system, der kan være voldsomt, lukket og uden blik for det menneske, der risikerer at blive trampet ned.
I 2017 blev en lille bronzepige stillet foran tyren: Fearless Girl. Med hænderne i siden og blikket rettet mod det enorme dyr. Hun er ikke stærk i traditionel forstand. Hun har ingen magt, ingen muskler, ingen penge. Men hun står der alligevel. Hun flytter noget, bare ved ikke at flytte sig.
Når jeg ser billedet af pigen og tyren for mit indre blik, tænker jeg på kvinder, der har været udsat for psykisk og økonomisk partnervold. Kvinder, der efter år med kontrol, manipulation og afhængighed endelig går. Som tror, at nu begynder et nyt liv. Men som hurtigt opdager, at kampen for at slippe fri af volden langt fra er slut. Den har bare skiftet arena. Fra hjemmet til systemet.
Når volden flytter ind i paragraffer og sagsmapper
For mange voldsudsatte på tværs af køn stopper volden ikke, når relationen ophører. Den fortsætter i mødet med politiet, hvor anmeldelser om psykisk og økonomisk vold ofte mødes med skepsis. Hvor beviskravene er tunge, og hvor voldens usynlige mekanismer har svært ved at passe ind i straffelovens rammer. Mange går derfra med en følelse af ikke helt at være blevet troet - og af ikke at være blevet taget alvorligt.
Den fortsætter i civilretssager, hvor magtubalancen lever videre. Hvor den tidligere partner ofte har bedre økonomi til at hyre advokater. Hvor den voldsudsatte bliver fremstillet som konfliktsøgende, psykisk ustabil eller urimelig. Hvor hendes oplevelser reduceres til “uenighed om økonomi”, selv om der bag tallene kan ligge mange år med vold, kontrol, manipulation, frygt og afhængighed.
Den fortsætter i fogedretten, hos banker, i Gældsstyrelsen og inkassobureauer, når gæld og restancer hober sig op. Når den den voldsudsatte pludselig står alene med lån, han eller hun ikke selv har optaget. Og den fortsætter i bodelinger, der kan trækkes i langdrag i årevis, fordi voldsudøveren bevidst besværliggør processen. Ofte gælder det også salget af den fælles bolig, hvor den voldsudsattes penge bliver låst fast, så det er svært at komme videre i livet.
Et spørgsmål om magt og kontrol
Alt for mange voldsudsatte oplever, at systemer - uden at ville det - kommer til at arbejde for voldsudøveren. Samtidig har den, der har haft kontrollen over økonomien, ofte også kontrollen over dokumenterne, kontiene og overblikket. Dertil kommer at mange systemer i Danmark er bygget til et møde mellem “ligeværdige parter”, som er "lige gode" om konflikterne - og ikke til at håndtere relationer præget af magt, kontrol, frygt og afhængighed.
I mit arbejde med at rådgive mennesker, der er udsat for usynlig partnervold - både psykisk og økonomisk - møder jeg mennesker, der er fuldstændig udmattede af at kæmpe. Ikke kun mod en tidligere partner, som ønsker at bevare sin magt og kontrol, men også mod et system, der ikke forstår deres virkelighed. Jeg taler med kvinder, som har fortalt deres historie så mange gange, at de begynder at tvivle på sig selv og spørger: "Overdriver jeg? Husker jeg forkert? Er det mig, der er problemet?"
Når ingen - hverken myndigheder eller finansielle aktører - tager den voldsudsatte alvorligt, bliver tvivlen en del af voldens eftervirkning.
Det kræver mod at stå op imod systemet
Og alligevel oplever jeg, at voldsudsatte finder kræfter til at kæmpe mod systemerne og stå fast på deres ret til retfærdighed. Som pigen foran tyren. Med hænderne i siden. Med ben, der ryster, og en stemme, der nogle gange knækker. De insisterer på deres ret til et frit liv. På deres ret til deres egne penge. På deres ret til at blive taget alvorligt. Få gældssanering og slippe fri af den økonomiske volds tunge lænker.
Historien om pigen og tyren minder os om, at magt ikke kun ligger i penge, paragraffer og institutioner. Magt ligger også i dem, der nægter at tie. Hver kvinde - eller mand - der fortæller sin historie om psykisk og økonomisk vold, skaber en sprække i systemet. På den måde er voldsudsatte med til at gøre det usynlige synligt og tvinge os som samfund til at se det, vi ellers har traditionel for at overse.
Vi har brug for, at systemet holder op med at være voldsudøverens forlængede arm. Vi har brug for banker, domstole og myndigheder, der forstår voldens mekanismer. Vi har brug for større voldsfaglighed også blandt medarbejdere i den finansielle sektor og blandt embedsmænd og -kvinder. Og vi har brug for et samfund, der bakker voldsudsatte op - ikke slider dem op.
Rådgivning til dig, der har brug for at stå stærkt >>
Billeder fra Wikimedie Commens: Charging Bull og Fearless Girl.
