Psykisk og økonomisk vold handler ikke kun om det, der sker mellem dig og din partner. Den udfolder sig i et samspil med omgivelserne, som hver især kan få betydning for, hvordan din situation bliver forstået og håndteret af familie og venner - og myndighederne
DEN USYNLIGE VOLD: Hvis du er udsat for psykisk og/eller økonomisk vold, handler volden sjældent kun om det, der foregår mellem dig og din partner bag lukkede døre. Den udfolder sig i et samspil med omgivelserne: familie, venner, arbejdsplads, myndigheder, banker og rådgivere. Alle disse aktører er med til at forme, hvordan din situation bliver forstået, hvordan du bliver mødt – og om du bliver troet.
I mere end 30 år har jeg arbejdet professionelt med analyse, strategisk kommunikation og narrativ magt – altså med, hvem der får lov til at definere virkeligheden, og hvem der bliver troet. Jeg har rådgivet erhvervsledere, tillidsvalgte og politikere i at stå stærkt, troværdigt og overbevisende. Men præcis de samme kompetencer har voldsudsatte brug for, for også her bliver iscenesættelsen af fortællingen et magtmiddel - og her står voldsudøvere alt for ofte stærkt.
Den manipulerende partner
Siden jeg startede siden Psykiskvold.dk i 2015 og Pengevold.dk i 2022 har jeg hørt mange fortælle om, hvordan voldsudøvere kan have stor succes med at fremstille sig selv i et gunstigt lys som den ansvarlige, omsorgsfulde og samarbejdsvillige part.
Et menneske, som bag lukkede døre tyranniserer partner og børn, kan udadtil fremstå som den, der “gerne vil samarbejde”, “tænker på børnene” og “gør sit bedste”. Samtidig kan den voldsudsatte – som ofte er træt, presset og følelsesmæssigt slidt – komme til at fremstå usikker, rodet eller konfliktskabende.
På den måde vendes rollerne langsomt om i omverdenens øjne. Den, der har udøvet kontrol og manipulation, fremstår udadtil som den stabile, fornuftige og kærlige. Og den, der har været udsat, risikerer at blive opfattet som problemet. Det er en velkendt dynamik, som kan komme til at koste både den voldsudsatte og eventuelle børn dyrt.
Når fortællingen bliver vendt på hovedet
Denne rolleombytning er ikke tilfældig. Den følger ofte et velkendt mønster, som kaldes DARVO, en forkortelse for Deny, Attack, Reverse Victim and Offender - på dansk: Benægt, angrib og byt rollerne om. Modellen blev introduceret af Jennifer J. Freyd, en amerikansk psykolog og forsker i traume og psykisk vold.
Først benægter voldsudøveren, at der er et problem. Han eller hun siger for eksempel: “Det er ikke sket”, “Du overdriver”, “Du misforstår”, “Det var bare for sjov”.
Hvis det ikke virker, går næste fase i gang: angreb. Den voldsudsatte bliver gjort til problemet. Hun eller han bliver beskyldt for at være følsom, hysterisk, konfliktsøgende, ustabil, vanvittig, skadelig for børnene eller umulig at samarbejde med.
Og til sidst vendes rollerne om. Voldsudøveren fremstiller sig selv som offeret: “Det er mig, der bliver chikaneret”, “Jeg kan ikke holde til mere”, “Jeg prøver bare at gøre det rigtige”, “Jeg har gjort alt, hvad jeg kan af hensyn til børnene” - og så måske en lille tåre.
Resultatet er, at omgivelserne mister overblikket. Det kan være kommunens sagsbehandler, medarbejderen i Familieretshuset, dommeren, bankrådgiveren, bobehandleren, familie og venner. Den, der har udøvet vold, fremstår som den sårede part. Og den, der har været udsat, kommer til at ligne den urimelige. På den måde er DARVO en effektiv strategi, fordi den skaber forvirring – ikke kun hos den voldsudsatte selv, men også hos omverdenen. Når vi samtidig taler usynlig vold, som ikke giver mærker, er det svært at bevise, hvem der taler sandt.
Gennemslagskraft kan blive afgørende
Når vi kender dette mønster, bliver det lettere at forstå, hvorfor så mange voldsudsatte oplever ikke at blive troet – og hvorfor de pludselig står alene med ansvaret for en konflikt, de ikke selv har skabt. Måske må de endda lægge øre til ord som: at "I må da kunne tale om det af hensyn til børnene." En voldelig partner er dog ikke nødvendigvis interesseret kompromisser. Essensen af volden handler om magt og kontrol - ikke ligeværd.
I mødet med systemer og myndigheder kan den voldsudsattes personlige gennemslagskraft være afgørende for, hvordan sagen bliver forstået. Det gælder, uanset om du står over for kommunen, i Familieretshuset eller i forhold til banken, skifteretten, Gældsstyrelsen eller familie, venner og kolleger. Derfor har voldsudsatte – ligesom erhvervsledere, tillidsvalgte og politikere – brug for at kunne brænde igennem med deres budskab og deres historie.
Her støder vi på endnu en udfordring, for psykisk og økonomisk vold kan over tid få den voldsudsatte til at tvivle på sig selv som Ingrid Bergmann i filmen Gaslighting. Her manipulerer hendes mand med hende, for at hun selv skal tro, at hun er ved at blive vanvittig. Mange oplever, at de begynder at tale mere forsigtigt, pakke deres oplevelser ind, nedtone alvoren eller undskylde for sig selv. Det skyldes ikke svaghed, men at partnervolden er så nedbrydende.
Samtidig bliver livet ofte påvirket på mange fronter. Forholdet til børnene kan blive belastet af loyalitetskonflikter. Arbejdslivet kan lide under uro og pres. Kontakten til myndigheder kan blive et kampfelt. Økonomi kan blive brugt som våben. samtidig er der mange - også professionelle - som mangler voldsfaglig viden og indsigt i voldens dynamikker.
Personlig branding for voldsudsatte
Jeg har de seneste 10 år arbejdet med psykisk vold og i endnu flere år holdt kurser i personlig gennemslagskraft og branding. At tale om personlig branding i forhold til voldsudsatte kan lyde overraskende, men det handler om at finde tilbage til sin kerne, stå stærkt og brænde igennem som den, du er. Det handler om at genfinde din stemme, din autoritet og din personlige tyngde.
Min erfaring fra 30 års arbejde med strategisk kommunikationsrådgivning og branding har lært mig, at gennemslagskraft ikke handler om at spille en rolle eller være perfekt. Troværdighed handler om at kende sin historie, kunne fortælle den klart, stå roligt i den og tage sin plads uden at undskylde for sin eksistens. Det gælder for direktører, ministre og iværksættere. Og det gælder for voldsudsatte.
Når du har været udsat for psykisk og økonomisk vold, har du ret til mere end at overleve. Du har ret til at blive taget alvorligt, til at blive troet og til at stå stærkt i dit eget liv.
