Ny international forskning viser, at især psykisk vold i nære relationer ændrer kvinders økonomiske beslutninger. Volden gør beslutningerne kortsigtede, svækker den økonomiske planlægning og mindsker tålmodigheden i økonomiske valg. Når volden aftager, vender kvinders økonomiske handlekraft gradvist tilbage
4. december 2025
Af Anne-Mette Barfod, økonom og forfatter
'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel'
Et nyt internationalt studie viser, at vold i nære relationer ikke kun påvirker kvinders tryghed og mentale trivsel, men også den måde, de træffer økonomiske beslutninger på. Det fremgår af undersøgelsen ’Intimate partner violence and women’s economic preferences’. Her dokumenterer forskerne, at partnervold direkte ændrer kvinders økonomiske præferencer og gør dem mere tilbøjelige til at vælge hurtige gevinster frem for større økonomiske fordele senere.
Studiet er udarbejdet af fem internationalt anerkendte forskere: Francisco Pérez-Arce, økonom og forsker i beslutningstagning, Michael Walker, økonom med speciale i eksperimentelle metoder, Kevin McGee, udviklingsøkonom med fokus på husholdningsadfærd, Johannes Haushofer, professor i psykologi og økonomi med omfattende forskning i stress, fattigdom og beslutningsprocesser og Oriana Bandiera, professor i økonomi ved London School of Economics og en af verdens mest citerede forskere inden for udviklings- og kønsøkonomi.
Forskerne kombinerer indsigter fra psykologi, udviklingsøkonomi og adfærdsøkonomi for at afdække, hvordan vold påvirker kvinders tålmodighed og økonomiske overvejelser. Deres konklusion er klar: økonomiske valg formes ikke kun af viden og evner, men også af den situation og det psykiske pres, kvinder lever under, når de udsættes for vold i nære relationer.
Vold skaber kortsigtede økonomiske valg
Studiet bygger på tre solide datakilder, som alle peger i samme retning.
Den første del består af et stort eksperiment i Etiopien med mere end 3.000 kvinder. Her blev kvinder, der havde oplevet vold, tilfældigt bedt om enten at genkalde en voldsepisode eller tænke på en neutral hverdagsbegivenhed. Derefter traf de økonomiske valg mellem en mindre gevinst nu - eller en større gevinst senere. De kvinder, der genkaldte sig volden, valgte langt oftere den hurtige løsning. Det viser, at vold gør kvinders økonomiske valg mere kortsigtede.
I den anden del af studiet undersøger forskerne et stort hjælpeprogram i Kenya. Når familier fik økonomisk hjælp, faldt volden i hjemmet. Samtidig kunne forskerne måle, at kvinderne blev mere tålmodige i deres økonomiske valg og oftere valgte større gevinster, der lå længere ude i fremtiden.
Den tredje del bygger på et psykoterapeutisk forløb i Etiopien, hvor volden også blev reduceret som følge af behandlingen. Også her viser data, at kvinderne blev mere langsigtede i deres økonomiske beslutninger, efterhånden som volden aftog.
På tværs af alle tre undersøgelser finder forskerne derfor det samme mønster: Vold gør det sværere at vælge løsninger, der giver større økonomisk udbytte på længere sigt, mens reduktion af vold styrker kvinders evne til økonomisk at tænke fremad.
Psykisk vold påvirker økonomiske beslutninger markant
Studiet viser, at især psykisk vold – trusler, kontrol, ydmygelser og følelsesmæssigt pres – hænger tæt sammen med en øget præference for små gevinster nu frem for større gevinster senere. Denne form for vold har ifølge forskerne en tydelig og målbar effekt på kvinders tålmodighed og økonomiske beslutningsmønstre.
Forskerne dokumenterer samtidig, at virkningen ikke er permanent. Når volden mindskes gennem økonomisk stabilitet eller terapeutiske indsatser, bliver kvinderne igen mere langsigtede i deres økonomiske valg. Den økonomiske handlekraft vender ikke nødvendigvis tilbage med det samme, men studiet dokumenterer en klar sammenhæng mellem aftagende vold og øget tålmodighed.
Samlet set viser forskningen, at økonomiske beslutninger er dybt påvirket af den situation, kvinder befinder sig i. Kvinder, der lever med vold, træffer ikke kortsigtede valg, fordi de mangler vilje, ansvarlighed eller evner. De træffer valg under psykisk pres, som ændrer deres måde at tænke fremtiden på. Når volden mindskes, ændrer adfærden sig – og evnen til at træffe langsigtede økonomiske beslutninger vender tilbage.
