Beskæftigelsen blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund er steget markant gennem de seneste ti år. Nye tal viser, at de i tre kommuner nu overhaler danske kvinder – og at ikke-vestlige mænd ligger foran danske mænd i hele 11 kommuner. Udviklingen udfordrer gamle forestillinger
22. november 2025
Kvinderne er rykket markant på arbejdsmarkedet, og især kvinder med ikke-vestlig baggrund skiller sig ud i de nyeste tal. I tre danske kommuner er deres beskæftigelsesfrekvens nu højere for kvinder med dansk baggrund, viser en analyse fra SMVdanmark.
Tendensen er en del af en bredere udvikling, hvor både mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse tager større del i arbejdsmarkedet end tidligere. For mændenes vedkommende er mænd med dansk baggrund nu blevet overhalet af mænd med ikke-vestlig baggrund i ikke mindre end 11. kommuner. Der er tale om et skifte, som peger på, at mange af vores fordomme halter bagefter virkeligheden.
"Det er ingen hemmelighed, at ikke-vestlige indvandrere som samlet gruppe tidligere har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men billedet er ved at vende, og udviklingen går den rigtige vej. Det er virkelig positivt. I flere og flere kommuner kan vi også nu se, at både mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund oftere er i job end personer med dansk oprindelse. Det er et bemærkelsesværdigt skifte,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark.
Tendensen er mest udbredt i yderkommuner
Det er primært kommuner i yderområder, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrermænd ligger over mænd med dansk oprindelse. I Lolland, Vesthimmerlands og Rebild Kommune er forskellen henholdsvis 6,7, 6,1 og 5,6 procentpoint.
Men også i Ishøj og Gladsaxe Kommune er flere ikke-vestlige indvandremænd nu i job end danske mænd. SMVdanmark foretog en lignende analyse sidste år og i forhold til den, er det nyt, at udviklingen nu også kan iagttages i Hovedstadsområdet.
Blandt kvinderne er Ærø den kommune, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder ligger længst over danske kvinders med en samlet forskel på 8,3 procentpoint. Dernæst følger Læsø og Lemvig, hvor forskellen her henholdsvis 4,3 og 0,2 procentpoint.
Ti års markant fremgang
Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 15 procentpoint for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund og med 18,7 procentpoint for mænd med samme baggrund.
I 2015 var beskæftigelsesforskellen mellem danskere og ikke-vestlige markant: For mænd var forskellen 20,7 procentpoint og 24,3 for kvinder. I dag, ti år senere, er forskellene næsten halveret. Forskellen blandt mænd er nu 6,7 procentpoint og 12,5 procentpoint for kvinder.
”I en tid hvor mangel på arbejdskraft er en stor udfordring for vores virksomheder, så er fremgangen i beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere helt utrolig vigtig. Mange kommuner i yderområderne er i dag ganske enkelt helt afhængige af ikke-vestlig indvandring,” siger Thomas Gress.
Der er fortsat potentiale
Potentialet er dog til meget mere, vurderer Thomas Gress:
“Retningen er rigtig, men vi er langt fra i mål. Vi har fortsat en alt for stor gruppe af herboende ikke-vestlige indvandrere, som står uden for arbejdsmarkedet. Det bør være et politisk fokus at få endnu flere i job.
Vi ser også meget gerne, at man fra politisk side gør det nemmere at rekruttere internationale medarbejdere med de rigtige kompetencer og fjerner de bureaukratiske benspænd, der kan gøre det svært eller helt umuligt for mange mindre virksomheder.”
Kilde: Ritzau
