En ny rapport fra Dansk Stalking Center viser, at psykologisk behandling virker: 8 ud af 10 stopper adfærden, og mange får bedre trivsel og indsigt. Men alt for få får hjælp i dag, og derfor fortsætter stalking og utryghed for dem, der rammes

25. oktober 2025
Stalking rammer hvert år op mod 100.000 danskere. For at stoppe stalking må vi hjælpe dem, der udøver den, skriver Dansk Stalkingcenter i en pressemeddelelse. Det sker i forbindelse med udgivelsen af en ny rapport: 'Det ved vi om stalkingudøvere' (2025).
Rapporten dokumenterer, at målrettet psykologisk behandling kan få udøvere til at stoppe stalking. 8 ud af 10 ophører med at udøve stalking efter behandling og størstedelen oplever forbedret trivsel og større indsigt i egen adfærd.
Alligevel får alt for få hjælp i dag og det betyder, at stalkingen fortsætter og utrygheden for de udsatte varer ved. Den bygger på Rapporten bygger på data fra 250 udøvere i behandling mellem 2017–2025.
Stalking går forud for partnerdrab
Stalking går forud for 90 procent af alle partnerdrab, hvor gerningspersonen er en ekspartner. Derfor er det vigtigt at stoppe og forebygge stalking ved at tilbyde psykologisk behandling til udøvere.
Den nye rapport viser, at:
- 79 % stopper med at udøve stalking
- 70 % får dybere indsigt i deres adfærd
- 72 % oplever forbedret livssituation
- Symptomer på angst og depression falder med over 50 %
“At blive mødt som et menneske og ikke som et monster har givet mig indsigt i, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde og hjulpet mig til at stoppe.” – Udøver i behandling i Dansk Stalking Center
Juridiske sanktioner alene stopper ikke stalking
Den danske stalkingparagraf (§242) og tilholdsloven er vigtige juridiske værktøjer, men straffe alene virker sjældent. 43 procent af udøverne har tidligere udøvet stalking og 75 procent har fortsat kontakt til den udsatte, når de begynder i behandling.
“Stalking er ikke en diagnose, men en adfærd. Den kan ændres men kun, hvis udøveren får den rette hjælp.” – Rikke Nue Møller, direktør, Dansk Stalking Center
Nye anbefalinger fra Dansk Stalking Center
- Kobling mellem lov og behandling: Personer dømt efter §242 bør altid have en motiverende psykologsamtale som første skridt mod behandling.
- Tilbud ved tilhold: Udøvere, der får meddelt tilhold, bør informeres om mulighed for behandling, forebygge brud på tilhold, gentagelse af kontakt og stalking







