Når mennesker med mangel på empati, stort behov for bekræftelse og en tilbøjelighed til manipulation får magt, kan konsekvenserne blive omfattende. De adfærdsmønstre, vi kender fra hverdagens relationer, bliver i stor skala langt mere synlige – og langt mere ødelæggende, skriver forfatter Tina Louise Sørensen
I hverdagen kan det være svært at få øje på mennesker, der udnytter andre for at fremhæve sig selv. De kan virke helt almindelige, og deres adfærd kan gemme sig bag sociale spilleregler, pænhed og facade. Men når de samme mønstre udfolder sig på verdensscenen, bliver konsekvenserne synlige for alle.
Når magten vokser, vokser skadevirkningerne også - således, som det lige nu udspiller sig på den verdenspolitiske scene.
Magt giver mennesker mulighed for at sætte deres præg på omgivelserne. Hvis magten forvaltes med empati og ansvar, kan den føre til udvikling, samhørighed og fremskridt. Men hvis den forvaltes med fokus på egne behov, kontrol og bekræftelse, kan resultatet blive splittelse, uro og menneskelige omkostninger, der strækker sig langt ud over den nære kreds.
De adfærdstræk, vi ser i privatlivet – som behov for dominans, manipulation og følelser af berettigelse – kan i de rigtige - eller forkerte - sammenhænge få globale konsekvenser.
Når selvhævdelse tager form i hverdagsrelationer
I hverdagsrelationer kan det være en partner, en ven eller en chef, som gennem subtile signaler får andre til at tvivle på deres egen dømmekraft. Ikke gennem højlydte krav, men gennem små hentydninger, følelsesmæssig distancering eller indirekte bebrejdelser.
Andre søger magt på mere diskrete måder. De fremstår måske beskedne, følsomme eller selvkritiske, men bag facaden kan ligge et dybt behov for særstatus og kontrol. De bruger ofte skyld, skam eller forvirring som styringsmekanismer frem for åbenlys kontrol. Det gør dem sværere at gennemskue, især for dem, der er tæt på dem.
I stor skala ser vi, hvordan de samme træk kan præge magtudøvelse blandt ledere, politikere og offentlige personer, hvor manipulation og følelsesmæssig styring kan få vidtrækkende konsekvenser.
Skjulte mønstre i det offentlige lys
Offentligheden har set glimt af disse skjulte mønstre. Dokumentaren Leaving Neverland beskriver, hvordan Michael Jackson ifølge ofrenes beretninger brugte følelsesmæssig manipulation bag en facade af barnlig uskyld. Lignende eksempler findes hos personer som Jeffrey Epstein og Hugh Hefner, hvor magt og status blev brugt til at skjule alvorlige krænkelser gennem årtier.
Jeffrey Epstein blev dømt for at udnytte og handle med mindreårige piger i et globalt netværk, mens Hugh Hefner som mediemogul skabte en kultur præget af kontrol, udnyttelse og objektgørelse af kvinder.
Når personer med skjulte kontrolmønstre får magt, bliver konsekvenserne sjældent synlige med det samme. Men de kan efterlade dybe sår hos individer og påvirke samfundsstrukturer i årevis.
Når magt og rækkevidde vokser
De grundlæggende mønstre bag både den åbenlyse og den skjulte selvhævdelse er ens – uanset om de udspiller sig i en familie, på en arbejdsplads, i international politik eller blandt kendte personer på verdensscenen. Forskellen ligger i skalaen: Jo større magt, desto større rækkevidde og skade.
Retspsykolog Tine Wøbbe understreger i sin bog 'De siger jeg er psykopat', at mennesker med stærkt selvfokus findes i alle samfundslag. De søger ofte roller med stor indflydelse på andre menneskers liv – som direktører, kirurger, præster eller ledere.
Når en person træffer beslutninger primært ud fra egne behov, kan det skade en familie, en arbejdsplads eller et lokalsamfund. Når det sker på verdensplan, kan konsekvenserne være ødelæggende for hele nationer.
Vi kan sammenligne det med matematik: Små og store trekanter kan have samme vinkler, men forskellig størrelse. På samme måde forbliver grundstrukturen i selvhævdende adfærd den samme, men rækkevidden afhænger af, hvor meget magt der er koblet på.
Når træk som selvoptagethed, følelsesmæssig manipulation og mangel på empati får lov at udfolde sig i stor skala, bliver de umulige at overse. I hverdagen er de mere skjulte, men de kan være lige så ødelæggende for dem, der kommer tæt på.
Tina Louise Sørensen er forfatter til bogen ’Parforhold med en narcissist – Bag om masken på psykisk vold og narcissistisk misbrug, som bygger på hendes personlige erfaringer med at være udsat for psykisk vold. Hun har på egen krop mærket konsekvenserne i form af stress, angst og ptsd. I kølvandet på sine oplevelser, brugte Tina sin helingsrejse til at blive klogere på de mekanismer og relationelle dynamikker, der kendetegner forhold med psykisk vold og narcissistiske mønstre. Hun brænder for at oplyse og støtte andre gennem sit forfatterskab, samt artikler og foredrag.
